Gå til indhold

KP med i fem forskningsprojekter støttet af Danmarks Frie Forskningsfond

De nye forskningsprojekter med deltagelse af forskere fra Københavns Professionshøjskole skal bidrage med ny viden inden for skole, uddannelse, pædagogik og social- og sundhedsområdet.

Hanne Meyer-Johansen og Gitte Lyng Rasmussen, lektorer på Institut for Pædagoguddannelse, deltager i projektet AGE-ID, der ledes af RUC. Projektet skal skabe ny viden om, hvordan pædagoger og sundhedsfaglige kan understøtte livskvalitet hos ældre mennesker med udviklingshandicap. Læs om bevillingen her

EPX in the Making ledes af docent Mette Pless. Sammen med Henrik Hersom og Thilde Juul-Wiese fra NCE samt forskere fra SDU skal hun undersøge, hvordan praksislæring og helhedsorienteret undervisning kan styrke elevers motivation, trivsel og oplevelse af mening i den nye EPX-uddannelse. Læs om bevillingen her 

Anne Katrine Kamstrup, lektor på NCE, deltager i Bridging the Divide, som ledes af forskere fra RUC. Projektet undersøger, hvordan skoler og lærepladser i fællesskab kan understøtte elevers og lærlinges trivsel og læring i overgangen mellem skole og oplæring på en erhvervsuddannelse. Læs om bevillingen her

I ReNew-projektet deltager Kenneth Reinecke Hansen, lektor på Institut for Læreruddannelse. Projektet ledes af SDU og skal i samarbejde med skoler udvikle nye undervisningsformer, der skal styrke elevers engagement i nyheder, deres nyhedsvaner og kritiske kompetencer. Læs om bevillingen her

Mads Middelboe Rehder, lektor på Institut for Læreruddannelse, deltager i projektet Critical Digital Literacy (CriDL), der undersøger, hvordan elevers egne erfaringer med sociale medier kan bruges i undervisningen. Projektet ledes af Thorkild Hanghøj, professor på Aalborg Universitet og deltidsdocent på KP. Læs om bevillingen her

Kontaktpersoner

Mette Pless

Docent

+45 23 61 46 65

Kenneth Reinecke Hansen

Lektor

+45 51 63 27 65

Mads Middelboe Rehder

Lektor

+45 41 89 70 78

Anne Katrine Kamstrup

Lektor

+45 28 40 68 26

Hanne Meyer-Johansen

Lektor

+45 41 89 79 62

Marianne Meinke

Kommunikationskonsulent