Kompleks coronakrise viser tydeligt behov for ny sundhedsadministrativ uddannelse

Det danske sundhedsvæsen har været på overarbejde i snart et år på grund af coronakrisen, der med skiftende smittetal har ligget som en dyne hen over landet. Læger, sygeplejersker og sosu-assistenter – har haft travlt, og behovet for hurtig koordinering og smidig administration har været altafgørende i kontakten med patienter og pårørende får en helhedsorienteret behandling.

Derfor er det pludselig blevet højaktuelt, at Københavns Professionshøjskole og landets øvrige professionshøjskoler i år åbner for en helt ny sundhedsadministrativ uddannelse. Det har længe været undervejs, at den ”gamle” kontoruddannelse til lægesekretær skulle have et fagligt løft og gøres til en erhvervsakademiuddannelse, så kompetencerne matcher fremtidens sundhedsvæsen.

Opgaven er i dag langt mere kompleks end blot at være lægens sekretær. Derfor indeholder den nye uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator en mere bred faglighed, der tager afsæt i administration, jura, kommunikation, data kombineret med en viden om sundhed og sygdomslære.

Vi ser det også som en stor styrke, at uddannelsen som sundhedsadministrativ koordinator kommer til at foregå her på professionshøjskolerne i et stærkt fagligt miljø på tværs af sundhedsområdet og det administrative område. Professionshøjskolerne har stor erfaring med at sikre en tæt kobling mellem teori og praksis fra vores øvrige uddannelser, og vores nye uddannelse er da også udviklet i tæt samarbejde med praksis.

Coronakrisen har trukket hårde veksler på flere faggrupper i det danske sundhedsvæsen. Senest viste en stor undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, at seks ud af ti sygeplejersker overvejer at forlade deres job – blandt andet som følge af det store arbejdspres, som sygeplejerskerne oplever under pandemien.

Regeringen har indgået en aftale med Danske Regioner om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker, men det ændrer ikke ved, at mange sygeplejersker ofte oplever et tungt administrativt system, hvor de må bruge unødvendigt mange timer væk fra patienterne.

De kommende sundhedsadministrative koordinatorer skal derfor sikre, at sygeplejersker, læger og sosu-assistenter får den bedst mulige administrative understøttelse. For selv om politikerne ofte lover, at ”der skal bruges flere ressourcer på sundhed og mindre på administration”, så er det en falsk modsætning at tale om ”kolde og varme hænder”, hvis man ser det fra et sundhedsfagligt perspektiv.

I nutidens sundhedsvæsen med stigende digitalisering og nye teknologiske løsninger er det bidende nødvendigt med en stærk administration, der sikrer, at information, test, data mm. håndteres korrekt og rettidigt, så patienterne sikres et godt koordineret patientforløb. Også selv om det lyder mere populært i offentligheden af love flere sygeplejersker.

På Københavns Professionshøjskole har vi netop oprettet en såkaldt interesseliste, hvor potentielle studerende kan skrive sig op til at modtage mere information om uddannelsen, der begynder til sommer. Og i løbet af ganske kort tid har vi fået op mod 100 henvendelser.

Det er meget positivt, at så mange unge mennesker overvejer en fremtid i sundhedsvæsnet via en helt ny uddannelse og det er altafgørende for vores sundhedsvæsen er der også i fremtiden er kompetente hænder, der har lyst til at gøre en forskel.

Men vi vil som ansvarlige for uddannelsen til gengæld gerne love, at vi tager imod alle nye studerende med åbne arme til sommer, når corona-restriktionerne forhåbentlig er væk. Og vi vil fortælle dem, at deres hænder bliver lige så varme som vores andre dygtige velfærdsprofessionelle i sundhedsvæsnet.

Når uddannelsen for alvor er kommet i gang, vil vi invitere uddannelses- og sundhedsordførerne på Christiansborg på studietur – så de kan få sat ansigter og fagligheder på. Og bedre forstå vigtigheden af en stærkere sundhedsplanlægning i sundhedsvæsnet.