Instagram er næppe de unges største problem
Debatindlæg i Politiken den 29. januar 2021 af Anja Marschall og Sine Grumløse, lektorer ved Københavns Professionshøjskole
29. januar 2021
Middelklassens børn har det svært, det hersker der ikke tvivl om. Mange føler sig ensomme, stressede, flere gør skade på sig selv, og mange synes at ligge under for en perfekthedskultur.
Men hvad er det et udtryk for, og hvad sker der, når børns forældre kontinuerligt udpeges som løsningen og som dem, der skal gøre det lidt bedre? Forleden gav direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, i Politiken en række bud på, hvor det er gået galt. Han peger både på staten og forældrene.
Vi er enige i, at løsningen på børns mistrivsel skal findes bredt, men vi har gennem de seneste årtier set en tendens til, at det særligt er forældre, der udpeges som ansvarlige. Den fortælling vil vi gerne nuancere en smule.
Vi ser i disse år en stigende interesse for vores børnefamilier.
Interessen afspejles i såvel politik som i praksis og kommer blandt andet til udtryk ved, at grænserne mellem familiernes privatliv og samfundets interesse for familierne rykker sig. Forestillingen om, at der findes gode familier og dårlige familier, er en gammel tankemodel, men hvad sker der, når de familier, vi almindeligvis betragter som gode, pludselig bliver dårlige familier, der ikke gør det godt nok? Hvilke kriterier dømmer vi egentlig forældrene efter? Det kan være svært at gennemskue.
Hverdagen i de danske børnefamilier ser ret forskellig ud. Og det, der udpeges som problematisk i familielivet, ændres over tid og hænger sammen med, hvordan vi i øvrigt forstår både børn, forældreskab og samfund.
For halvtreds år siden var man optaget af omsorgen for de yngste. På Christiansborg diskuterede man, hvordan daginstitutioner skulle indrettes og hverdagen tilrettelægges, hvis det skulle være bedst for børnene, og senere, om forældre skulle tilbydes en deltidsstilling, så de havde god tid i en hverdag med børn.
Man blev ikke enig, og den familiepolitiske bold blev skudt til hjørne. Dette skete i en tung ideologisk forståelse af, at forældre selv har ansvaret for at tilrettelægge hverdagen godt, og at den gode hverdag for et barn i øvrigt kan se ud på mange måder. Politisk ville man ikke blande sig, og hverdagens tilrettelæggelse hørte privatlivet til.
Denne forståelse af familiepolitik og forældrenes ansvar eksisterer i dag. Det betyder også, at det er op til forældrene at finde ud af, hvad det gode er for netop deres børn, og samtidig afkode, hvilke forventninger der er til deres forældreskab i samfund, daginstitution og skole.
Mange forældre er pinligt opmærksomme på, at deres forældreskab er under lup. Vi ved også, at mange forældre er bekymrede for deres børn – og de ser det som deres ansvar, når deres børn ikke trives.
Helt almindelige forældre med helt almindelige børn er bekymrede for, om deres børn mon kan klare krav og forventninger fra daginstitution og skole. De er bekymrede for, om børnene har venner, om de er godt med motorisk og sprogligt. De er bekymrede for, om deres børn mon bliver skoleparate.
Senere rettes fokus på skolens forventninger om at klare sig godt igennem diverse tests, målinger og igen parathedsvurderinger. I en målingslogik indsnævres normen for det at være et almindeligt barn, og når børnene falder under gennemsnittet eller måske endda uden for normen, peger pilen på forældrene.
Vi kommer nemt til at revse forældrene og se dem som årsagen til børnenes mistrivsel, men i stedet bliver vi nødt til også at se på, hvilke konkrete situationer forældrene står i til daglig. For naturligvis vil forældre støtte deres børn til at blive dygtige, men samtidig oplever mange et behov for også at skærme deres børn fra alle de krav, som de i dag møder.
Det er derfor ikke blot forældrene, men i høj grad også samfundet og dets forventninger til børn og forældre, vi må have en dialog om. Fra politisk hold har man glemt den vigtige opgave, det er at etablere gode rammer i familiers hverdagsliv. Det betyder, at både børn og familier lider som følge af stigende forventninger om at kunne præstere og vise fremskridt.
Det er, som også Børns Vilkår påpeger, på tide, at vi får en samtale om, hvordan vi skaber et mere familievenligt Danmark. Med plads til en barndom med nærvær og omsorg både ude og hjemme.
Forældre er nemlig ikke blot optaget af at tage sig godt ud på Instagram. De vil i langt de fleste tilfælde det allerbedste for deres børn.