Gå til indhold

Information om covid-19

KPs bestyrelsesformand Jesper Fisker

Hvorfor al den københavnerbashing?

Debatindlæg i Berlingske den 15. juni 2021 af Jesper Fisker, bestyrelsesformand for Københavns Professionshøjskole og Merete Eldrup, bestyrelsesformand for Københavns Universitet

Regeringen har lagt en plan for et Danmark med en bedre uddannelsesbalance.

Den går kort fortalt ud på at spare to milliarder kroner, skære op til ti procent af uddannelsespladserne i de store byer og politisk placere enkeltuddannelser rundt om i landet.

Planen hviler på en hypotese om, at man har centraliseret de seneste 20 år på de videregående uddannelser. Men tænketanken DEA har vist, at der er kommet mere videregående uddannelse i hele Danmark, ikke kun i København eller Aarhus.

For eksempel er der i dag 12 flere udbud af velfærdsuddannelserne uden for de fire store byer, end der var for 20 år siden. Der kan selvfølgelig være behov for at styrke uddannelser uden for de store byer. Men filmen knækker for regeringen, når den rask væk antager, at man er nødt til at begrænse København for at styrke dele af det øvrige Danmark.

Tag jurauddannelsen. Arbejdsmarkedet for jurister er rødglødende. Danmark burde egentlig uddanne flere. De store advokatkontorer, virksomheder og ministerierne er koncentreret i de store byer, og faget drives i samarbejde med domstole, advokater, nævn osv. Næsten alle studerende har studenterjob og er i tæt kontakt med erhvervslivet. På papiret er intet altså mere oplagt end at lave jurauddannelse, hvor juristerne arbejder – i de store byer. Men nu vil regeringen have juristerne uddannet uden for København, for eksempel i Næstved. Københavns Universitet optager mange jurastuderende fra hovedstaden. Men hver femte bor på resten af Sjælland. SDU rekrutterer samtidig 23 procent af sine jurastuderende fra hovedstaden og en hel del fra Vestsjælland.

Ved at flytte juristerne til Næstved kommer Københavns Universitet blot yderligere i konkurrence med SDU og flytter væk fra juristernes fremtidige muligheder for beskæftigelse.

Et andet eksempel er velfærdsuddannelserne.

Københavns og Frederiksberg Kommuner skriger på veluddannede pædagoger, lærere og sygeplejersker. Intet sted i landet er der så mange ubesatte stillinger, så mange ufaglærte i dagtilbud og skoler som i hovedstadsregionen. Københavns Kommune opslog sidste år 1.100 pædagogstillinger. Halvdelen blev besat.

Med stigende børnetal og flere ældre bliver behovet større og manglen endnu mere udtalt. Regeringen vil med sit forslag begrænse optag og mulighed for vækst på disse uddannelser i København. I stedet skal pladser flyttes ud – en S-togstur væk til Vestegnen eller i en omegnskommune, hvor man kommer tæt på de samme uddannelser lige om hjørnet i Roskilde på Professionshøjskolen Absalon.

Københavns Professionshøjskole og Københavns Universitet dækker tilsammen et bredt udsnit af de uddannelser, som er med til at skabe det Danmark, vi kender.

Regeringens ønske om at skabe et Danmark i balance er sympatisk.

Men vi frygter, at ingen kommer til at vinde ved regeringens forslag. Arbejdsgiverne får ikke den bedst uddannede arbejdskraft.

De studerende drejer ikke pludselig om på hælene og undgår de store byer. I værste fald kan resultatet blive, at færre unge vil stå med en videregående uddannelse.

Det er vores håb, at regeringen og Folketinget vil lytte til vore betænkeligheder, sikre en ordentlig finansiering af planerne, stå vagt om kvalitet og undlade at beskære uddannelser der, hvor omverden har indtrængende behov for dem.