Giv borgerne en central rolle i beredskabet

Efter stormfloden den 20. og 21. oktober har nogle borgere følt sig overset af det professionelle beredskab. Baggrunden er en saglig professionel prioritering. Man skal redde liv før værdier, og man skal indsætte der, hvor man kan redde mest, med de ressourcer man har. Det betød desværre, at nogle områder måtte klare sig selv.

Stormfloder som denne bliver kun hyppigere i fremtiden, men det betyder ikke, at vi skal opleve store skader hver gang. Det er nu, vi skal se fremad og forberede os bedre, både materielt og samfundsmæssigt.

Som en del af et forbedret beredskab bør borgerne klædes på til at kunne sikre deres egne boliger, så vidt det er muligt. Det kræver nogle praktiske færdigheder og måske et lager af sandsække eller andre hjælpemidler.

Borgerne skal også kunne omsætte de varsler, der udsendes, til handling. De skal have viden nok til at vurdere, hvornår de skal sikre deres hjem, og også hvornår varslerne er så truende, at det bedste er at tage væk.

Lige så vigtigt skal borgerne i udsatte områder klædes på til at løse opgaven i fællesskab i lokale stormflodsberedskaber, der kan være baseret på allerede eksisterende organisationer eller foreninger som digelag eller grundejerforeninger. De skal sikre, at sluser og porte i digerne lukkes, plankeafspærringer opsættes, at varsler når frem til alle, at skader på diger så vidt muligt udbedres og – om nødvendigt – sikre, at alle bliver evakueret, inden det er for sent. Det vigtigste er at have lokale planer for, hvem der gør hvad, når et højvandsvarsel kommer ind. Den koordinering er meget sværere at skabe, når man allerede står i vand til knæene.

Der er gode eksempler på, at det findes, men også behov for at udbrede og styrke det.

Især på isolerede steder som mindre øer er der brug for, at borgerne selv kan tage hånd om situationen. Når det stormer, og vandet stiger, er der begrænsede muligheder for, at det professionelle beredskab kan komme til undsætning fra fastlandet. Ved stormfloden så vi også, at halvøer som Kegnæs var afskåret fra hjælp udefra og måtte klare sig med de ressourcer, de havde. Når vejret er tilpas dårligt, skal der ikke så meget til, før hjælpen er langt væk. Sidst viste stormfloden også tydeligt, at det professionelle beredskab ikke kan være over alt.

Mange steder ville have stået stærkere, hvis de havde haft et lokalt velorganiseret storm-flodsberedskab.

Borgere skal involveres mere

De professionelle beredskaber skal også omstilles til en ny virkelighed. De skal kunne involvere borgerne i relevante opgaver.

Dels fordi der er meget at gøre, og dels fordi der er kort tid til at gøre det på. Det kræver mange lokale hænder. Men det er også god beredskabsfaglig servicering af borgerne at give dem mulighed for at bidrage.

Det er vigtigt at føle sig handlekraftig frem for magtesløs. Krisen er også den situation, hvor det er aktuelt for borgerne at lære noget om samfundets beredskab. Den viden er vigtig, når borgerne skal forstå de udfordringer, beredskabet står over for på grund af klimaforandringerne.

Hvis vi skal reducere konsekvenserne af fremtidens ekstreme vejr, er det afgørende at borgerne får en mere central rolle i beredskabet.

Der er behov for at sætte ressourcer af til at hjælpe borgerne med at lave deres egne beredskaber. Borgere skal også tænkes aktivt ind i organiseringen af de professionelle beredskaber. Det professionelle beredskab skal uddannes til at inddrage borgerne.

For at være klar til fremtidens udfordringer må alle ressourcer i brug. Vi bliver nødt til at lære at tænke beredskab som noget, alle er en del af – både professionelle og almindelige borgere.