Folkemødedebat om inklusion i folkeskolen

Et af tidens store spørgsmål er, hvordan vi kan styrke inklusionen i folkeskolen. Så flere børn bliver i den almene undervisning og ikke oplever social isolation og føler sig forkerte i forhold til deres jævnaldrende.

KP-rektor Anne Vang Rasmussen står i spidsen for den ekspertgruppe, der inden sommerferien præsenterer en række nye anbefalinger til reglerne for inklusion og specialundervisningsområdet. Og ved Folkemødet i Allinge samlede Københavns Professionshøjskole derfor et bredt panel af stemmer omkring skolen for at få deres bud på, hvordan vi skaber en mere inkluderende folkeskole.

Tusind tak til Caroline Hermansen, Formand, Danske Skoleelever, Regitze Spenner Ishøy, Formand, Skole og Forældre, Gordon Ørskov Madsen, Formand, Danmarks Lærerforening, Sidsel Bondo, Forperson for Landssamrådet af PPR–chefer, Helsingør Kommune og Jacob Næsager, Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, for en virkelig god debat. Og til Jacob Fuglsang, USA-korrespondent og tidligere uddannelsesredaktør, Politiken, for stærkt overblik og sikker moderatorhånd.

Læs mere om hvad panelet sagde nedenfor:

Anne Vang Rasmussen

“I arbejdsgruppen har vi jo diskuteret individ versus fællesskab rigtig meget. I dag er det jo tydeligt i lovgivningen, at der er meget fokus på individuel støtte. Her skal vi fremadrettet finde et godt balancepunkt, hvor individuelle behov godt kan føre til løsninger i fællesskabet.”

“Lovgivningen i forhold til skolefravær er ikke tidssvarende. Der er rigtig meget fokus på somatiske sygdomme, hvis eleven fx har været gennem et kræftforløb og skal tilbage i skolen. Men der er bare rigtig mange elever, som er skolefraværende, fordi der er noget i skolens kontekst, der gør, at de mistrives. Der har vi simpelthen brug for, at lovgivningen adresserer”.

Caroline Hermansen

“Det er mange positive takter ud fra et elevperspektiv ved at se mere på fællesskabet. Frem for at reducere problemet til det enkelte individ. Noget af det, man faktisk tit har det allersværest med, er at blive reduceret til bare at have det svært.”

“Inklusion er for mange, og vi skal have mange flere ind i vores folkeskole, for det kan vi sagtens. Specialskolerne har helt klart en kæmpe værdi for mange børn, og det er vigtigt at holde fast i. Men der er sindssygt mange gode erfaringer derude, som vi skal tage meget mere med ind i vores helt almindelige folkeskole.”

Regitze Spenner Ishøj

“Jeg er jo egentlig rigtig glad for den vinkel, som ekspertgruppen har lagt ved at ligestille forældrenes og skolens perspektiv på barnet. Det er med til at styrke forældrenes position i forhold til at være deres barns advokat, når det kommer til skolen.”

“Vi skal have låst mere op for samarbejdet mellem skolen, forældrene og PPR, for vi vil det samme for barnet. At det trives i fællesskabet. Så vi er enige i, at vi skal flytte noget af fokusset fra individet over til fællesskabet. Men det er også vigtigt at finde en balance. Fordi det er nogle gange også individet, der har brug for hjælp for at være en del af fællesskabet.”

Gordon Ørskov

“Det giver rigtig dårlig mening at sige, at nogle ikke været gode nok til at skabe fællesskaber i skolen, hvor flere børn kan føle sig godt tilpas. Det gælder uanset om det drejer sig om lærerne, skoleledelserne, PPR eller forældrene. Det hjælper ingenting.”

“Jeg tror i virkeligheden, at alle har gjort deres bedste. Men vi er nødt til at ændre på rammerne, forudsætningerne og de muligheder, som vi skal have skabt. Og det kan vi kun gøre i fællesskab.”

Sidsel Bondo

“Spørgsmålet til denne debat er, om vi kan lave en folkeskole for alle børn. Men med et arbejde, der kommer lige om lidt, og som forhåbentlig bliver til lovgivning, så bliver spørgsmålet nærmere om, hvordan vi så skal vi gøre det.”

“For det er historisk, hvis børns ret til at være en del af et folkeskolefællesskab for første gang reelt bliver en del af lovgivningen. Så vi bevæger os væk fra diskussionen, om barnet passer ind på skolen – mos hvilke handlinger vi skal lave for at få skolen til at passe til de børn, der nu engang er i vores samfund.”

Jacob Næsager

“I Københavns Kommune er det tæt på hver fjerde elev, der har et skolefravær på mere end 10 procent. Det vil sige, hver fjerde elev mister det, der svarer til et skoleår i løbe af et skoleforløb. Så det er jo ret meget undervisning, at man mister der.”

Jo hurtigere vi får eleverne tilbage, jo bedre kan de følge med fagligt. Men socialt kan det være et rigtigt stort handikap. Hvis det er psykiske problemer, der er udslagsgivende for det lange sygefravær, så bliver det svært at komme tilbage, hvis der går lang tid. Så jeg glæder mig meget til at læse de kommende anbefalinger.”