Gå til indhold
Lærerdebat - Folkemødet 2026

Folkemødedebat: Drømmen om at gøre en forskel møder folkeskolens virkelighed

Hvordan sikrer vi, at flere vælger lærergerningen – og bliver i den? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da Københavns Professionshøjskole samlede et stærkt panel på Folkemødet til debat om mødet mellem nye læreres forventninger og folkeskolens virkelighed.

En ny rundspørge fra Københavns Professionshøjskole viser, at de lærerstuderende fra København vil lærerfaget, men fravælger i bekymrende omfang folkeskolen, når de skal angive deres foretrukne arbejdsplads i fremtiden. Kun halvdelen anser folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads.

De brænder for det relationelle og for at skulle ud at gøre en forskel, men bekymringen for rammerne for deres faglige virke er så store, at de fravælger folkeskolen. Der er en bevidsthed om, at gode rammer og stærke kollegafællesskaber er afgørende for at lykkes som lærer. De frygter manglende opbakning og vanskelige samarbejdsrelationer

Debatten i Lærernes Hus i Allinge kredsede derfor om alt fra arbejdspres og autoritet til skolekultur, fællesskaber og lærerfagets betydning for demokratiet.

Her er nogle af de vigtigste pointer fra panelet:

Tove Hvid Persson, dekan, Københavns Professionshøjskole (selv uddannet lærer)

Tove Hvid Persson
Tove Hvid Persson, dekan, Københavns Professionshøjskole

Om læreruddannelsens muligheder:

“Læreruddannelsen er en virkelig god uddannelse. Den giver ikke alene adgang til lærergerningen, men åbner også mange andre døre. Unge mennesker i dag vil gerne udvikle sig og have mulighed for at prøve forskellige veje i livet – og det er faktisk også positivt for folkeskolen. Vi skal ikke se det som et nederlag, hvis mennesker bevæger sig videre eller vender tilbage senere i arbejdslivet.”

Om vilkårene i folkeskolen:

“Lærerne skal løfte flere opgaver i dag for færre penge. Punktum. Derfor har skolen brug for flere ressourcer. Samtidig skal vi værne om lærerprofessionens demokratiske opgave og uddanne lærere, der er stærke didaktikere og pædagoger. Autoritet tager tid at opbygge, fordi den hviler på tillid.”

Om fremtidens skole:

“Noget af det, der bekymrer mig mest, er, at danske elever keder sig i skolen. Mange kommende lærere drømmer om at skabe motiverende undervisning. Derfor trænger skolen også til at blive rusket lidt i rent fagligt.”

Ingrid Kjærgaard, lærerstuderende på KP og forbundsformand for DSU

Ingrid Kjærgaard, lærerstuderende på KP og forbundsformand for DSU
Ingrid Kjærgaard, lærerstuderende på KP og forbundsformand for DSU

Om valget af læreruddannelsen:

“Det er måske en kliché, men jeg valgte lærerfaget, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for børn og unge. Ikke kun fagligt, men også som mennesker. Det handler om at give børn forudsætningerne for at skabe det liv, de drømmer om.”

Om de små øjeblikke i lærerlivet:

“Jeg glæder mig til det, jeg ikke kan forvente. De særlige øjeblikke, hvor et barn overrasker én, eller når man oplever, at noget lykkes. Jeg tror, der venter tusindvis af sådanne øjeblikke i et langt lærerliv.”

Om fortællingen om folkeskolen:

“Der er ingen grund til, at vi alle sammen bidrager til en undergangsfortælling om folkeskolen. Når man står ude i skolen, er det ofte mindre dramatisk, end fortællingen kan få det til at lyde. Og ja – jeg skal da ud og arbejde i folkeskolen, når jeg er færdig.”

Christoffer Lorenzen, borgmester i Hillerød Kommune (selv uddannet lærer)

Christoffer Lorenzen, borgmester i Hillerød Kommune
Christoffer Lorenzen, borgmester i Hillerød Kommune

Om forelskelsen i folkeskolen:

“Jeg fandt ud af, at det faktisk var folkeskolen, jeg havde forelsket mig i. Det at få ansvar og opleve, at man gør en forskel i menneskers liv, gjorde et enormt indtryk på mig. Man kunne se forandringen hos børnene – det var værdiskabende arbejde.”

Om lærernes arbejdsvilkår:

“Der er bare ikke særlig meget tid til at være faglig. Lærerne bruger tiden på alt muligt andet end det, de burde: bureaukrati, handleplaner og administration. Det tager tid væk fra børnene og undervisningen.”

Om fremtidens folkeskole:

“Lad os sætte lærerne fri og have tillid til dem. De nye generationer efterspørger fleksibilitet og mulighed for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Det skal vi understøtte.”

Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening (selv uddannet lærer)

Regitze Flannov, Danmarks Lærerforening
Regitze Flannov, Danmarks Lærerforening

Om lærerfagets betydning:

“Når autoritære kræfter får magt, går de efter lærerne, domstolene og pressen. Lærerne er demokratibevarende, samfundsbevarende og frihedsbevarende. Derfor er lærermanglen ikke kun et uddannelsesproblem – det er også et demokratisk problem.”

Om balancen mellem kritik og begejstring:

“Det er et af de største dilemmaer, jeg vågner op til hver morgen. Jeg vil gerne fortælle, hvor fantastisk lærerjobbet er, men samtidig er det også mit ansvar at pege på de ting, der ikke fungerer. Taler vi for negativt, risikerer vi at skræmme dygtige unge væk.”

Om skolekultur og autoritet:

“Vi skal arbejde med skolen som en autoritativ institution. Ikke autoritær – men tydelig. Nye lærere skal ikke hver dag genopfinde deres autoritet. Den skal være forankret i skolens kultur, traditioner og fælles retning.”