Finanslov: Tiltrængt løft af læreruddannelsen
Læreruddannelsen tilføres 125 millioner kroner på finansloven. Dekan Jakob Harder ser frem til et kvalitetsløft af undervisningen og håber at kunne tiltrække flere lærerstuderende i hovedstadsregionen
6. december 2021
Regeringen har mandag præsenteret finansloven for 2022, som er en politisk aftale mellem Regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Finansloven indeholder en investering på 65 millioner kroner årligt i læreruddannelsen i 2022 – et beløb der stiger til 125 millioner kroner årligt fra 2023- 2025. Det glæder dekan Jakob Harder fra det Lærerfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.
Børn og unge har brug for at møde dygtige og engagerede lærere i folkeskolen, og derfor er jeg glad for, at politikerne nu er klar til at investere mere i læreruddannelsen. Det er tiltrængt, så vi kan skabe en bedre undervisning og praktik – og i sidste ende få flere unge i hovedstadsregionen til at vælge læreruddannelsen”, siger Jakob Harder.
En ny analyse fra Danmarks Lærerforening viser, at hver femte lærer i folkeskolen slet ikke har en læreruddannelse. Det er især kommunerne i hovedstadsområdet, der er udfordret. I Københavns Kommune er det f.eks. hver fjerde folkeskolelærer, der ikke har en læreruddannelse i bagagen.
Ny læreruddannelse på vej
En udviklingsgruppe bestående af Danske Professionshøjskoler, Danmarks Lærerforening, KL og Lærerstuderendes Landskreds har for nylig afleveret en række forslag til en ny og stærkere læreruddannelse til uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), og midlerne på finansloven gør det muligt at føre flere af forslagene ud i livet.
”Vi har allerede i dag et styrket praksissamarbejde med Helsingør Kommune, hvor vores lærerstuderende samarbejder med en folkeskoleklasse over et længere forløb – typisk en dag om ugen – og bruger erfaringerne fra folkeskolen i undervisningen. Med løftet af læreruddannelsen på finansloven kan vi tilbyde endnu flere af vores studerende et styrket praksissamarbejde, og jeg håber, at det i fremtiden vil blive muligt, at alle vores lærerstuderende kommer tæt på skolerne under hele deres uddannelse. Det vil dog kræve yderligere investeringer”, forklarer Jakob Harder.
Han ærgrer sig over, at det kun er læreruddannelsen, der kan se frem til investeringer på finansloven. Danske Professionshøjskoler har i forbindelse med finansloven efterlyst 600 millioner kroner til et samlet løft af læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen.
En analyse fra DAMVAD Analytics viser, at der i 2030 kommer til at mangle 5.100 lærere, 3.300 pædagoger, 1.000 sygeplejersker og 200 socialrådgivere i hovedstadsregionen.