Få et godt samarbejde med pårørende
Lektor Charlotte Brønsted giver dig fire gode råd til, hvordan du får et bedre samarbejde med pårørende til de borgere, du arbejder med.
2. oktober 2024
Er du mor, far, søster eller bror? Har du forældre? Har du en ven? Vi er alle pårørende til nogen, og de fleste af os kommer på et tidspunkt til at hjælpe og støtte vores familie og venner i svære situationer.
Nogle er tætte pårørende til mennesker i udsatte og sårbare positioner, og de kan være dybt afhængige af et godt samarbejde med de fagprofessionelle omkring deres kære. Men som fagprofessionel er du også afhængig af de pårørende, som ofte har en stor viden om deres kære, og som kan være en vigtig brik i at hjælpe en borger et til godt og meningsfuldt liv.
Charlotte Brønsted er lektor på Københavns Professionshøjskole og har stor erfaring med og viden om, hvad der særligt kan udfordre i samarbejdet mellem fagprofessionelle og pårørende. Charlotte Brønsted har fire gode råd til dig, som ønsker et bedre samarbejde med pårørende til de borgere, du arbejder med. Men inden vi når frem til rådene, har Charlotte Brønsted et par vigtige pointer:
”Pårørende definerer jeg som alle borgerens reelle og potentielle netværk. Nogle borgere har tynde netværk, som man næsten ikke kan få øje på, men her handler det om at kigge godt efter og spørge ind til selv flygtige kontakter og relationer, der ligger langt tilbage. Der er altid noget at bygge på.”
Borgeren skal selv være interesseret i det, og man kan som fagprofessionel opleve borgere, som siger nej til at tale om og arbejde med deres relationer. Der vil jeg opfordre til, at man spørger sig selv, hvad dette nej mon kan være et udtryk for. Er der mon noget, jeg som professionel kan hjælpe med?”
Fire råd til dig, der samarbejder med pårørende:
-
Fra kulissen til fælles dagsorden
I Serviceloven er der ikke formuleret direkte krav om samarbejde med pårørende, og det er muligvis årsagen til, at en del samarbejde med pårørende foregår i kulissen. Men når man arbejder med udgangspunkt i borgerens interesser og med borgeren i centrum, sådan som loven foreskriver, er borgerens sociale liv med pårørende uden tvivl en central del af kerneopgaven. Derfor bør samarbejdet med pårørende trækkes frem og gøres til en fælles dagsorden i alle organisationer på det sociale område. Skub på for at få ændret jeres praksis, hvis I normalt ikke taler systematisk om samarbejdet med pårørende.
-
Se på relationerne
Traditionelt har man på det sociale område arbejdet meget med den enkelte borger som individ og set på borgerens individuelle behov. Men ingen er noget uden relationer til andre, og der findes mange muligheder og meget viden i borgerens netværk. Tænk snarere ”hvem er I”, fremfor ”hvem er du”, når du skal lære en borger at kende.
Når et barn eller en ung fx flytter på bosted, er forældrene oftest meget synlige, men som regel flytter mange andre relationer eller spor af relationer med. Nogle presser måske ikke selv på, men du kan som professionel hente meget viden om borgeren ved at undersøge, om der mon er relationer til venner, bekendte, bedsteforældre, søskende eller klassekammerater, som kan give dig vigtig viden om, hvad barnet eller den unge har positiv erfaring med, og som der kan bygges videre på. -
Fra ekspert til vært
Som professionel har du kompetencerne og fagligheden til at støtte borgeren i det, borgeren har brug for. Positionen som faglig ekspert kommer mange hurtigt til at tage. Hvis du i stedet tænker på dig selv som en vært, vil det åbne for nogle andre perspektiver på dit arbejde. En god vært sætter rammerne og inviterer (til et samarbejde). Værten er aktiv og synlig og sørger for at være i dialog med gæsterne (borgeren og dennes pårørende) og understøtter, at gæsterne også selv forbinder sig med hinanden. En god vært har et øje på hver finger og er opmærksom på at hjælpe med at udvikle relationer, også dem, som måske er konfliktfyldte.
-
Lyt mellem linjerne
Når kommunikationen med pårørende bliver svær, er det hårdt for alle parter. Borgeren kommer måske til at stå i en loyalitetskonflikt, de pårørende bliver afmægtige, og som professionel gør du, hvad du kan, uden at rigtig lykkes. Frem for at se de pårørende som nogen, der kommer med urimelige krav, kan du forsøge at se det som urimelige formuleringer. Overvej, hvad det handler om, og forsøg ikke at tage udsagn for pålydende. Lyt mellem ord og linjer: Hvad er det, den pårørende udtrykker? Måske kan du ikke imødekomme det, men du kan som professionel interessere dig for, hvilket behov der ligger bag ønsket og forsøge at forstå de pårørendes bevæggrunde. Det giver en bedre kommunikation og i sidste ende et bedre grundlag for at støtte borgeren.
Det er uheldigt, når der opstår fortællinger i kollegagrupper om, hvor umulige de pårørende er. Der findes naturligvis krævende og udfordrende pårørende, men prøv at søge bagom. Ingen ønsker at være urimelige, men når ens kære bor på institution, kan man komme til at stå med en vildfaren omsorg. Man kan fx ikke udøve sit forældreskab, som man ellers kan, og det kan være svært og sorgfuldt.
Det er en ledelsesopgave at gå foran og ændre en organisationskultur, hvis samarbejdet mellem fagprofessionelle og pårørende generelt er præget af stigmatisering, men du kan altid selv tage det første skridt med en inkluderende og inviterende tilgang.
Kontakt
