Få årets bedste afgangsprojekt
Download diplomprojektet her, og bliv klogere på, hvorfor nogle børn har varige vanskeligheder med at forstå eller bruge det talte sprog.
13. februar 2024
Eva-Maria Glimberg, der afsluttede sin pædagogiske diplomuddannelse på Københavns Professionshøjskole i 2022, har skrevet årets bedste afgangsprojekt. Afgangsprojektet handler om ‘Udviklingsmæssig Sprogforstyrrelse’ (DLD), som er årsag til, at nogle børn har varige vanskeligheder med at forstå, producere eller bruge det talte sprog.
“Sprogforstyrrelsen ‘DLD’ er overset i Danmark”
Den 25. november blev Eva-Maria hædret ifm. en prisfest, som blev afholdt af lærerprofessions.dk – en skolefaglig vidensportal, der er drivet af landets professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen.
“Tak til dommerne, fordi I har valgt netop mit projekt. Jeg håber virkelig, at det kan være med til at hjælpe flere børn med sprogforstyrrelsen DLD. Den er nemlig meget overset i Danmark”.
“Der er mange lærere og læsevejledere og andre fagprofessionelle, der ikke kender til DLD. Og det er selvfølgelig uheldigt, når der er undersøgelser, der peger på, at der sidder 1-2 elever i hver eneste klasse med netop denne udfordring”, sagde lærer Eva-Maria Glimberg ved prisfesten.
Til daglig er Eva-Maria lærer på Hans Rømer Skolen i Åkirkeby.
“Overbevisende PD-projekt er originalt og vigtigt”
I begrundelsen for, hvorfor den bornholmske lærers projekt er så godt, står der:
”Eva-Maria Glimbergs overbevisende PD-projekt er allerede originalt og vigtigt i sit tema: Den oversete udviklingsmæssige sprogforstyrrelse DLD og dens betydning for elevers muligheder i skolen. I casestudiets form afdækkes 12-årige Fridas komplekse udfordringer gennem analyser af flere sprogtest og interview med hendes forældre, lærer og talepædagog, og der foreslås løsninger, som matcher problemstillingens kompleksitet. Et teoretisk og analytisk meget stærkt og ikke mindst vigtigt projekt – indfølende og opmærksomt over for elevens behov!”
Du kan downloade Eva-Maria Glimbergs prisvindende diplomprojekt her.
Eva Maria har også udviklet denne folder om Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) – download den her.
Vil du videre mere?
Eva Maria Glimberg tog diplomretningen logopædi.
Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvilke muligheder den pædagogiske diplomuddannelse giver dig? Så læs her om uddannelsen og dens 29 studieretninger:
Pædagogisk diplomuddannelse på Københavns Professionshøjskole
Kontakt
Kontakt KP, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding eller optagelse, eller hvis du har brug for yderligere information.
Kontakt os på:
Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk
Åbningstider
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.00-14.00
Onsdag kl. 11.00-14.00