Er sorggrupper for alle børn?

Som pædagog eller lærer i folkeskolen eller i en fritidsklub vil du helt sikkert i løbet af et arbejdsliv opleve børn og unge, som kommer i krise eller er i sorg – enten på grund af højkonflikt i skilsmisse eller måske i forbindelse med et dødsfald i fx familien. At miste en, som man elsker, kan være en af de mest smertefulde oplevelser i livet, og det gælder selvfølgelig også for børn.

Sorggrupper for børn vinder frem

Ud fra gode hensigter om at hjælpe disse krise- eller sorgramte børn og unge med at håndtere deres svære følelser, tilbyder et stigende antal skoler og institutioner i dag samtalegrupper og sorggrupper, hvor skolens personale fungerer som sorggruppeledere.

De er initiativer, som bliver tilbud ud fra et ønske om at hjælpe børn med at håndtere deres sorg eller krise ved skabe et rum, hvor de kan tale om deres følelser med ligesindede i institutionen og en pædagog, lærer eller sundhedsplejerske, der hjælper dem med at håndtere sorgen og guider dem igennem et forløb.

Men med den gode intention om at hjælpe disse børn kan vi miste blikket for, at det ikke er alle børn, som ønsker at dele deres svære følelser med andre i en gruppe på skolen og slet ikke med sorggruppeledere, der også er ansat på skolen.

Det er der ifølge Anne Suhrs ph.d.-afhandling noget, der tyder på. Vi mangler en opmærksomhed på, at sorggrupper og samtalegrupper ikke er den rigtige løsning for alle børn. Ifølge afhandlingen skal vi være mere kritiske over for at give tilbuddet om samtalegrupper som en one size fits all-løsning til alle sorgramte børn og unge.

Dette ud fra et argument om, at det ikke er alle gode hensigter, der handler om at få børn til at dele deres svære følelser i grupper, som har en positiv effekt.

En af Anne Suhrs pointer fra ph.d-afhandlingen er, at gode intentioner også kan have skadelige effekter, som de involverede omsorgsprofessionelle ikke nødvendigvis har blik for i den gode sags tjeneste.

One size doesn't fit all

Ligesom voksne så reagerer og håndterer børn også sorg og kriser vidt forskelligt. Og derfor bør vi som fagprofessionelle være opmærksomme på at samtale- og sorggruppetilbud i skoler og børnehaver ikke nødvendigvis er det rette tilbud for alle børn. Men alle børn har brug for omsorg – men omsorg er ikke nødvendigvis at tale om sorg i en gruppe:

”Tendensen er en del af en terapeutiseringstendens i pædagogiske kontekster og betyder, at samtalegrupper for børn med fx skilte forældre og sorggrupper for børn i stigende grad tilbydes i de danske skoler og daginstitutioner. Men vi skal passe på med at tro og handle ud fra forestillingen om, at det fx altid giver problemer for børn, når mor og far bliver skilt.

Det er vigtigt, at vi forstår at ”one size doesn’t fit all”. Forstået på den måde, at børn er forskellige og deres måde at være i sorg og kriser på er forskellige.  Det betyder, at man som professionel omsorgsperson også må have forskellige tilgange til børn i sorg og krise,” siger Anne Suhr, der er adjunkt på Københavns Professionshøjskole og står bag ph.d.-afhandlingen ’Sorggrupper i de danske skoler’.

Når du oplever en elev eller et barn i sorg

Anne Suhr kommer her med de vigtigste opmærksomheder fra sin afhandling, som kan bidrage med nuancer til den faglige samtale på din arbejdsplads om børn og sorg.