Er der en lærer til stede i hovedstaden?

Mange forældre har fået et helt nyt indblik i deres børns undervisning under coronakrisen og hjemsendelsen af skoleelever. Mange har opdaget, hvilken rolle og hvilket ansvar, der hviler på lærernes skuldre hver dag, og mon ikke de fleste har sendt deres børns lærere taknemmelige tanker for deres indsats.

Vi har i hvert fald. Og det selv om vi alle sidder i positioner, hvor vi ved, hvad en uddannet lærer har med sig fra sin uddannelse og kan trække på.

Vi ved dog også, at hovedstadens børn desværre for sjældent møder en uddannet lærer bag katederet, når de møder i skolen. I 2017 havde 78 pct. af ansatte i lærerstillinger i Region Hovedstaden en uddannelse til lærer. I Region Nordjylland var det 88 pct.

I disse dage sidder Regeringen og arbejder på et udspil om ’Danmark i Balance’, som efter sigende inkluderer oprettelsen af nye uddannelsespladser uden for de store byer, herunder København.

Vi er enige i, at det er vigtigt at have uddannelsesmuligheder i hele landet, og at der skal være uddannelser, hvor behovet for at rekruttere lærere er. Også af den grund er professionsuddannelserne bredt fordelt i hele Danmark; der er endda kommet flere læreruddannelser uden for de store byer de sidste tyve år.

Men det er lige så vigtigt at huske på, at man ikke automatisk får flere studerende ved at oprette nye pladser. Nye uddannelsesudbud skaber blot øget konkurrence med de eksisterende udbud af uddannelser.

Det største problem for skolerne i det meste af Region Hovedstaden er, at der langt fra er nok, der søger til læreruddannelsen. Her hjælper det ikke at sprede aktiviteterne. Vi løser ikke lærermanglen i København ved at oprette nye læreruddannelser uden for hovedstaden.

Og der kommer ikke automatisk flere lærerstuderende, fordi der oprettes nye udbudssteder. Det viser erfaringerne fra de mange uddannelsesstationer, som de fleste steder kæmper med alt for få ansøgere. Sidste år måtte Københavns Professionshøjskole undlade at udbyde læreruddannelsen på uddannelsesstationen i Helsingør, fordi der ikke var ansøgere nok.

Sagen er, at der ikke bliver uddannet lærere nok i Region Hovedstaden. 60 pct. af regionens kommuner melder om udfordringer med at rekruttere kvalificerede lærere. For hver 1.500 ledige lærerstillinger, som blev slået op i 2020, var der 210 stillinger (14 pct.) det ikke lykkedes at besætte stillingen med en kvalificeret kandidat. Til sammenligning var den andel 4 pct. i Region Sjælland. Oven i det viser en fremskrivning fra Danmarks Statistik, at børnetallet i Region Hovedstaden er stigende.

Det er glædeligt, men det øgede børnetal balanceres ikke tilsvarende med unge, der skal til at vælge uddannelse. Tværtimod. Det er en kendsgerning siden 2016, at der er færre ansøgere, som har søgt læreruddannelsen – og optaget på læreruddannelsen er ligeledes faldet.

I studieåret 2016/17 blev der optaget 1140 ansøgere på læreruddannelsen, i 2019/20 var tallet 908. Nu ser det ud til at stige lidt igen, men der skal stadig optages 25 pct. flere nye lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole for at imødekomme efterspørgslen fra skolerne i regionen.

Førsteprioritetsansøgere daler

Desværre er det ikke en ny problematik, at der ikke uddannes lærere nok. I 2016 gennemførte KL en undersøgelse af rekrutteringsudfordringer på lærerområdet. Undersøgelsen viste, at København og Nordsjælland var blandt de områder i Danmark med de største rekrutteringsudfordringer samtidig med, at København og omegnskommunerne så frem til et stigende antal børn.

Der er mange faktorer, der spiller ind, når unge skal vælge deres uddannelse. En faktor er, at der i hovedstadsregionen er en helt anden kamp om de unges uddannelsesgunst end i resten af landet.

Kigger vi på, hvad de unge vælger som 1. prioritet, når de vælger uddannelse, kan vi se, at hovedstadens fem universiteter i perioden fra 2014 – 2020 har øget deres andel af 1. prioritetsansøgere fra 53 pct. til 57 pct., mens 1. prioritetsansøgerene til Københavns Professionshøjskole i samme periode er dalet fra 24 pct. til 20 pct.

Fra flere af gymnasierne nord for København ser vi fx stort set aldrig ansøgere til vores udbud af læreruddannelsen, som lige nu udbydes i Helsingør, København, Frederiksberg og på Bornholm.

Hvad kommer det til at betyde vores børn, hvis de ikke møder uddannede lærere? Uddannelsesforskningen viser, at læreren spiller en helt central rolle for børns ¬udbytte af skolegangen. Ja, faktisk er læreren den allervigtigste enkeltfaktor for børns indlæring.

Det giver sig selv, at skal man undervise andre i matematik, så skal man vide noget om matematik. Men viden om et fag er ikke nok. Læringssituationen er en kompleks størrelse, som kræver mere end fagviden for at opnå succes i klasseværelset. Det handler også om relationskompetencer, klasseledelse og pædagogik. Det handler om at se elevernes styrker og svagheder, og planlægge undervisningsforløb, der kan motivere og engagere eleverne i at lære.

Et Danmark i balance forudsætter, at der er lærere til alle børn i hele landet.

I hovedstadsregionen kræver det to ting:

1. Flere unge skal vælge læreruddannelsen (og andre velfærdsuddannelser) til. Det almene gymnasium skal have stærkere veje til professionsuddannelserne og ikke alene spejle sig i universitetet

2. Uddannelser skal placeres, hvor behovet er og der kan være et ordentligt fagligt miljø. Det kræver investering i opbygning af attraktive uddannelsessteder – ikke ved at flytte de alt for får lærerstuderende væk fra hovedstaden.

Derfor er vores opfordring til regeringen, at den skal tage hovedstadsområdets rekrutteringsudfordringer alvorligt, hvis den vil sikre flere lærere til alle landets folkeskoler.