En storm i en norm
Debatindlæg i Weekendavisen den 9. september 2022 af Ann Saxo og Mette Lykke Gravgaard, uddannelsesledere ved pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole
9. september 2022
Det er ikke hver dag, at Københavns Professionshøjskole bliver truet med at få frataget sit tilskud. Men det skete faktisk for nylig her i Weekendavisen, da Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen udtalte sig i en artikel om vores pædagoguddannelse med særligt fokus på normkritik. I øvrigt sammen med en række andre ordførere, der dog ikke gik helt så langt.
Vi mener dog, at kritikken af undervisningen bunder i en misforståelse af, hvad der rent faktisk foregår på pædagoguddannelsen.
Tilbage i 2014 indførte man et nyt obligatorisk modul på pædagoguddannelserne over hele Danmark, der hedder ’Køn, seksualitet og mangfoldighed’. Det er nemlig en grundpille i pædagogik, at man arbejder med mangfoldighed og fællesskaber – og hvordan vi sikrer, at alle børn får lige deltagelsesmuligheder. Og det gør man blandt andet ved at kigge på de normer, som naturligt opstår eller skabes i en institutionel ramme.
Det handler altså ikke om, at man på pædagoguddannelsen vil til at "opløse den videnskabelige grundviden om to biologiske køn”, som Alex Ahrendtsen skriver. Men nærmere at vi giver vores pædagogstuderende en stærk faglig ballast, inden de skal ud i deres første praktikforløb
Når vi f.eks. sender vores pædagogstuderende i praktik i de københavnske daginstitutioner, så vil de møde mange forskellige typer af forældre og børn. Fraskilte familier, flere mødre og fædre. Derfor har vi også en forpligtelse til at hjælpe vores studerende til at forholde sig professionelt til det møde. Det kan helt lavpraktisk være f.eks. at lave familieleg i stedet for far-mor-børn,
Men normkritik på pædagoguddannelsen handler altså ikke kun om kernefamilier og køn. Det kan også være om den måde, som man taler om børn på i daginstitutionerne. Vi havde f.eks. for nylig en pædagogstuderende, der var i sin første praktik og oplevede en pige på stuen, der var ked af det. Praktikvejlederen fortæller så, at det skal han ikke tage sig af, for pigen var en ’lille diva’. Det er præcis et af de hverdagseksempler, som undervisningen i modulet ’Køn, seksualitet og mangfoldighed’ klæder vores studerende på til at håndtere.
De lærer f.eks. om risikoen ved at sætte børn i en kategori, som skaber bestemte forventninger. Og som giver pædagogerne bestemte handlemuligheder, der måske ikke er hensigtsmæssige. Hverken for den pige, der bliver kaldt diva, eller for den studerende, der skal lære at agere professionelt. Vores studerende opnår igennem uddannelsen en faglighed, der gør, at de kan stille spørgsmål og skabe udvikling af praksis i institutionerne.
Et andet aktuelt eksempel handler om en pædagogstuderende i praktik i en fritidsklub. Han blev mødt af en hverdag, hvor klubbens drenge hvert år skulle på sheltertur med bål og overnatning. Mens klubbens piger tilsvarende skulle til pyjamasparty med overnatning indenfor i klubben.
Pigerne blev i øvrigt opfordret til at medbringe deres neglelak og øvrige skønhedsgrej, så der kunne afholdes skønhedssalon. Igen – en meget stereotyp kategorisering, der ikke ligefrem inkluderer alle børn. Fordi den bygger på en forestilling om, at alle piger er vilde med makeup, og alle drenge er vilde med friluftsliv.
Pædagogstuderende lærer på uddannelsen, hvordan de skal skabe rammer for fællesskaber, hvor det er muligt, at børn kan være sammen om de interesser de har, hvad enten de er piger eller drenge.
Ovenstående eksempler bekræfter i hvert fald os som uddannelsesledere i, at der er behov for at ruske op i de stereotyper, der stadig hersker i daginstitutioner, SFO’er og klubber. Og at modulet på pædagoguddannelsen er mere relevant end nogensinde.
Nu skal det ikke lyde som om, at politikerne ikke må diskutere og debattere indholdet på pædagoguddannelsen. Tværtimod. Det er overordnet positivt, at Folketinget er optaget af Danmarks største og i vores øjne vigtigste uddannelse.
Men det er nok vigtigt at understrege, at pædagoguddannelsen bygger på mange forskellige videnskabelige og faglige perspektiver på pædagogisk arbejde. Og her er normkritisk pædagogik blot et af de mange væsentlige perspektiver, der klæder de studerende fagligt på til at navigere i den hverdag, de møder i institutionerne.