Døren til klasseværelset er åbnet
Hvordan udvikler man undervisning, hvis man sjældent taler om, hvad der konkret foregår i undervisningslokalet? Det spørgsmål har Frederiksberg Kommune og KP taget alvorligt sammen.
13. november 2025
Vi ved det godt: Den største faglige udvikling sker ikke i kursuslokalet – den sker i klasserummet. Men klasserummet er et sårbart sted. Her er man ofte alene med sin faglighed, sine valg og sine elever.
På Frederiksberg har et samarbejde mellem kommunens læsefaglige ressourcepersoner og os som fagpersoner fra KP åbnet for noget nyt: Et fælles redskab, der gør det mere trygt at tale om det, der sker bag døren.
Mod, refleksion og sprog for det usagte
Redskabet blev udviklet som led i kommunens ordblindeindsats, men har vist sig at være langt mere end det. Det skaber mod, refleksion og sprog for noget måske usagt. Og det får lærere til at dele, hvad der foregår i klasserummet. På den måde er det muligt for lærere at åbne døren ind til egen praksis og tale om det, der kan være lidt lukket land: selve undervisningens håndværk.
Redskabet er samskabt med alle kommunens skoler, og det kan bruges i deres daglige arbejde med at udvikle den didaktik og undervisning, der foregår i klasserne eller på årgange på tværs af fagene.
Samarbejdet med KP har taget udgangspunkt i at finde og prioritere, hvad der er det allersværeste i praksis, når undervisningen skal udvikles i en bestemt retning – i dette tilfælde til gavn for elever med ordblindhed.
Frederiksberg Kommunes ressourcepersoner ønskede sig især at ”samarbejde om at undersøge undervisningen sammen, at alle lærere i teamet er informerede om de læringsudfordringer, der er omkring de enkelte elever” og de drømte om ”indsatser på tværs af fag, der arbejdes med pr. årgang”. Derfor centrerede arbejdet sig om spørgsmålet: Hvordan får vi skabt en faglig samtale om vores didaktik og undervisning på tværs af fag? Samtalen skal åbne for, hvordan og hvornår eleverne har de stærkeste oplevelser af at deltage, mestre og bidrage fagligt.
Redskabet, vi taler om, er samtalepladen. Samtalepladen kan åbne samtalen og altså døren ind til undervisningssituationerne i klasselokalet på tværs af fag. Samtalepladen har fået navnet ’Elevens læringsrum’.
Den illustrerer forskellige læringsarenaer: indendørs, udendørs, hjemmearbejde og selvstændige arenaer – og typer af læringsaktiviteter: tilegnelse (se, læse, lytte), undersøgelse, dialog, øvelse og anvendelse, produktion og samarbejde.
Samtalepladen ’Elevens læringsrum’ er er en del at et samlet materiale. Til det samlede materiale hører også tillægsplader med didaktiske nøglebegreber (modellering, stilladsering, differentiering) og støtte til kortlægning af elevens ressourcer, potentialer og begrænsninger. Det indeholder også kort med fagligt fokus (her kompetencer ordblinde elever har behov for at opøve). Kortene har til formål at fokusere samtalen og understøtte prioritering, til- og fravalg. Kortene kan bruges af ressourcepersoner i en samtale med lærerne i teamet sammen med samtalepladen.
’Elevens læringsrum’ kan hentes her:
Udgangspunkt i hverdagens udfordringer
Frederiksberg Kommune henvendte sig til os med nogle meget konkrete ønsker om det, vi kan kalde klassisk kompetenceudvikling: Otte kursusdage og et fælles kickoff.
Men kompetenceudviklingen er ikke blevet klassisk. I stedet for at starte med formen, er vi startet med hverdagens udfordringer og har spurgt ”hvad er der brug for her?”. Vi har arbejdet behovsdrevet med fokus på den kollegiale samtale og sidenhen også forældresamarbejdet og samtalen med eleven. Vi er endt med at:
- Afholde lokale kick-offs ud fra et digitalt format, hvor lokale ressourcepersoner er positioneret som ansvarlige på deres egen skole, men med KP’s videns- og faciliteringsressourcer i hånden og ryggen.
- Arbejde i udviklingsdage i stedet for de oprindeligt ønskede kursusgange. Samarbejdet har nemlig drejet sig om at udvikle og afprøve de produkter, vi sammen skaber til og med skolernes ressourcepersoner.
- Ledelsesrepræsentanter fra hver af skolerne deltager undervejs i udviklingsdagene for at understøtte processen på skolerne.
Samarbejdet har fokus på at skabe handlinger i praksis – nu via links med videooplæg, gruppeøvelser, cases, fælles opsamlinger, videndeling og prototyper af en nyudviklet forståelsesmodel, samtaleplade og elevkompetencekort. Alt sammen skabt i et samarbejde mellem praktikere og KP’s læsefaglige og læringsfaglige ekspertise.
Kontakt
Kontakt Minna Nørgaard Bruun, lektor KP, hvis du vil høre mere om at samarbejde om at samskabe modeller eller materialer eller om muligheder for samarbejde om ordblindeindsatsen på din skole eller i din kommune.