Det skal være nemmere for sygeplejersker at blive jordemødre

Der mangler sundhedsprofessionelle. Det får vi nærmest daglige rapporter om. Især manglen på sygeplejersker får ofte stor opmærksomhed, hvor tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at knap hvert andet forsøg på at ansætte sygeplejersker er forgæves.

Men også vigtige professioner som f.eks. jordemødre, radiografer og bioanalytikere er en mangelvare i det danske sundhedsvæsen.

Det er rigtig ærgerligt, set fra et uddannelsesperspektiv. Vi vil jo gerne uddanne lige præcis det antal dimittender, som vores sundhedsvæsen har brug for, hvilket vi i øjeblikket har svært ved, da vores sygeplejerskeuddannelse i studieåret 2022/2023 havde ledige pladser for første gang i mands minde.

Til gengæld er det vigtigt at huske, at vi faktisk kan uddanne flere bioanalytikere, fysioterapeuter og jordemødre, hvis hospitaler og kommuner vil stille flere praktikpladser til rådighed. Her afviser vi nemlig kvalificerede studerende.

Dejlig læsning for en dekan

Men én ting er antal. Noget andet er kvalitet. Og heldigvis står det faktisk godt til med kvaliteten af vores sundhedsuddannelser. Når vores studerende evaluerer deres sundhedsuddannelser, fremhæver de i overvejende grad, at udbyttet af undervisningen er højt, og at der er et godt fagligt miljø.

Det er dejlig læsning for en sundhedsdekan. De studerende synes også langt hen ad vejen, at uddannelsen ruster dem til deres job, men dimittenderne oplever til gengæld, at overgangen fra uddannelse til første job er hård.

Det er et »chok« pludselig at stå alene med ansvaret.

Vi skal altså som uddannelsesinstitutioner gøre endnu mere ud af sammenhængen mellem teori og praksis og forberede de studerende bedre til praksis. Sygehuse, kliniker og kommunale sundhedscentre skal så til gengæld også gøre sig mere umage med at modtage vores studerende i praktik og sikre, at de oplever sig som en vigtig del af det professionelle fællesskab. Det gælder i øvrigt også, når de ansætter vores dimittender i deres første job.

Skal være nemmere at skifte karrierevej

Noget tredje er karriereveje og muligheder efter endt uddannelse. I disse dage sender vi her på Københavns Professionshøjskole hundredvis af nyuddannede sundhedsprofessionelle ud i virkeligheden. Men hvis man f.eks. er 25 år og står med eksamensbeviset fra sygeplejerskeuddannelsen i hånden, så kan jeg faktisk godt forstå, at der er en del dimittender, der har svært ved at se sig selv i 40-50 år i den samme profession.

Allerede i dag kan vi se på vores efter- og videreuddannelsesområde, at man som sundhedsprofessionel efter nogle år tager mere uddannelse for at kvalificere sig inden for sit fag. Det kan f.eks. være inden for kræftområdet, psykiatrien, sorgrådgivning eller akutsygepleje. Det er absolut positivt.

Men vi ser desværre også en del, der vælger at uddanne sig helt ud af det sundhedsfaglige område. Det drejer sig om cirka 10 procent – og dem mener jeg, at vi skal have et særligt øje for.

For hvem siger, at skift af profession skal være et skift væk fra sundhedsområdet? Et stykke henad vejen handler dette skift måske om, at man som ergoterapeut ikke finder det motiverende at starte forfra på en ny 3,5-årig uddannelse på SU for at blive sygeplejerske. Eller at man som erfaren sygeplejerske ikke forstår, hvorfor det skal tage 3,5 år at blive jordemoder.

Vi byder dem gerne indenfor igen

Vi kan faktisk allerede i dag se, at mange af vores nuværende ansøgere til sundhedsuddannelserne ofte skriver flere lignende uddannelser på, når de søger ind på Københavns Professionshøjskole. At sundhedsområdet trækker – og der er flere uddannelser i spil.

Derfor ser jeg gerne, at såvel politikere som arbejdsgivere og min egen uddannelsessektor er med på at gentænke vores videreuddannelsestilbud, så man gør det lettere at skifte profession – sådan lidt sidelæns – senere i livet. Kunne man ikke forestille sig et videreuddannelsessystem, der gør det muligt at bygge ovenpå, så man på deltid og på kortere tid f.eks. kan gå fra at være sygeplejerske til jordemoder?

Hvis man f.eks. zoomer ind på landets sygehuse og hospitaler, så viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at der er ca. 116.000 fuldtidsansatte. En meget stor andel af dem er uddannet fra landets professionshøjskoler – kliniske diætister, sygeplejersker, bioanalytikere, radiografer, fysioterapeuter og mange flere. Dygtige og engagerede sundhedsprofessionelle – som vi i uddannelsessektoren er meget stolte af. Og vi byder dem meget gerne indenfor igen på campus, hvis en radiograf har fået lyst til at prøve sig af som bioanalytiker, eller en fysioterapeut ser nye udviklingsmuligheder som ergoterapeut.

Jeg tror, at vi kunne gøre mere for, at behovet for et karriereskift i sit arbejdsliv bliver et skift indenfor sundhedsområdet, hvis man brænder for det.