Gå til indhold

Information om coronavirus

Dét kan FGU lære af banderne

Kronik i Uddannelsesbladet den 23. september 2020 af Rasmus Kjær, videreuddannelsesleder på Københavns Professionshøjskole

Hver 15. unge menneske mellem 15 og 24 år er ikke i uddannelse og job. Nogle har isoleret sig i ensomhed, andre er hjemløse, og atter andre har fundet vej til ofte mere hårde fællesskaber. Det vidner om, at vi ikke formår at skabe plads og muligheder for alle unge mennesker i vores uddannelsestilbud.

Det er ikke kun et økonomisk, men også et demokratisk problem, fordi de unges stemmer og livsstil ikke er fuldt repræsenterede i landets formelle ungdomsmiljøer. Så spørgsmålet er, om vi formår at skabe uddannelsesmiljøer, der anerkender alle unge som en del af holdet.

Det var blandt andet den udfordring, som FGU blev sat i verden for at løse. I samarbejde med en ny kommunal ungeindsats skulle FGU’erne udgøre et systematisk, helhedsorienteret og overskueligt alternativ til mange spredte og tilfældige tilbud til unge, der ikke traditionelt ville finde den lige vej til uddannelse og arbejde.

Der er derfor også en forventning om, at FGU skal lykkes med alt det, andre ikke kan. Og derfor skal FGU-lærere og -vejledere finde sammen om en helt særlig pædagogisk opgave, der rækker langt udover den almindelige undervisningsopgave.

Ikke for fastholdere
Vi har som professionshøjskoler været med på sidelinjen af FGU, fordi vi gennem kompetenceudvikling har understøttet dannelsen af en ny FGU-profession. Især har vi understøttet lærerne i at udfolde de didaktiske principper, som danner grundlag for FGU-undervisningen. Men meget tyder på, at vi fremadrettet skal samarbejde endnu mere om anerkendelse, trivsel og relationsarbejde som udgangspunkt for fastholdelse.

For selvom FGU er et tilbud tilrettelagt særligt til den uddannelsesudsatte gruppe af unge, er det fortsat vanskeligt at fastholde dem. I Lolland Kommune indstillede Ungeindsatsen for eksempel 281 unge til FGU fra januar 2019 til januar 2020. I januar 2020 var 82 af dem faldet fra. En del af dem starter på en anden uddannelse, men 43 procent af de frafaldne kommer ikke umiddelbart i gang med noget andet.

Det skal retfærdigvis siges, at FGU’erne under svære vilkår kæmper en hård kamp for at skabe et attraktivt tilbud. Opstarten har trods engagement og ihærdighed været udfordret af nedslidte bygninger, manglende it- og økonomistyringssystemer og udfordringer ved sammenlægning af vidt forskellige personalegrupper. Og så kom covid -19-nedlukningen og rev tæppet væk under det praksisbaserede uddannelsesmiljø, som var under opbygning.

Et meningsfuldt tilbud
Alligevel – eller måske netop derfor – skal FGU’erne arbejde ekstra hårdt for at udforme et anerkendende og meningsfuldt tilbud. Derfor skal de arbejde med stærke relationer, strukturer og tilhørsforhold. For hvis ikke de unge oplever et forpligtende fællesskab, der gør det meningsfuldt at stå tidligt op en våd novembermorgen, så søger de meningen andet steds.

Derfor skal FGU’erne også vove at hente inspiration i de fællesskaber, som unge ellers tiltrækkes af. Paradoksalt nok er der en del at lære fra nogle af de miljøer som kunne være nogle unges mørke alternativ. Unge på kanten tiltrækkes for eksempel af rocker- eller bandemiljøer, og det handler ikke kun om hurtige penge og spændingen ved en kriminel tilværelse. Rocker- og bandemiljøer baserer sig på en række anerkendende elementer, som giver unge en oplevelse af at have betydning og høre til.

Det skal vi i uddannelsessystemet stå tidligt op for at matche.

For det første
… formår de at etablere tætte venskabelige og endda kærlige relationer, som for mange kan erstatte noget, de ellers mangler i familien. I uddannelsessystemet er ensomhed én af de væsentligste årsager til frafald. Så hvis FGU og andre uddannelser vil frafald til livs, skal de arbejde lige så målrettet med samvær som med undervisning. FGU-eleverne skal mærke, at de personlige og sociale mål med at indgå i et fællesskab på skolen eller få styr på relationen til kæresten eller den fraværende far er en del af det at lykkes fagligt.

For det andet
… formår rocker- og bandemiljøer at skabe en tydelig organisation, hvor forventningerne til, hvad du kan tillade dig og ikke tillade dig er tydelige. Man tilbydes en plads og en funktion i et hierarki med tydelige karriereveje, og der er konsekvent afregning ved at træde ved siden af. Det svarer til den anerkendelse, der er forbundet med at blive ansat med en kontrakt eller at få rettigheder og pligter som statsborger.

På uddannelser vil dette kunne matches ved at etablere tydelige normer for adfærd, sørge for at alle elever hver dag ved hvilke mål, der er forbundet med deres indsats, og ikke mindst – som på FGU – udbetales skoleydelse og belønning efter fortjeneste. Det kræver en meget stram struktur, og derfor er det bekymrende, hver eneste gang der er rod i styringssystemer, lokalekapacitet og manglende synliggørelse af læringsmål.

For det tredje
… omfavner bandemiljøer et solidarisk princip om, at de, der formelt set har funktioner, også mødes og inviteres ind, som nogen, der hører til. Når man har en opgave, er der andre, der regner med dig og er afhængige af din indsats. Det bemærkes, hvis du svigter.

Det er vigtigt at huske på i uddannelserne. En travl lærer, der har opsat et læringsmål for en elev, men som glemmer at følge op og give eleven feed back, vil i virkeligheden indirekte sende et signal om, at han kun interesserer sig for eleven på et formelt plan. På FGU er det således ikke nok, at eleverne har udarbejdet en portefolio. Den skal fast og kontinuerligt være et værktøj til opfølgning og vejledning på elevens læring.

Alt dette arbejder FGU-lærere med. Det vil dog kræve massiv investering i professionsunderstøttende efteruddannelse, forskning og udvikling at skabe et miljø, der har blik for alle anerkendende elementer. Derfor skal vi på professionshøjskolerne være bevidste om, at vores kompetenceudvikling skal dække bredere end temaforløb om didaktiske principper.