“Det er en del af kulturen, at piger ikke må så meget”
Tænker du ofte sådan, så er du en del af problemet, mener Susanne Fabricius fra Københavns Professionshøjskole.
5. marts 2024
Undersøgelser peger på, at der er en større sandsynlighed for, at du oplever negativ social kontrol i familien, hvis du har en ikke-vestlig kulturel baggrund og hedder Aisha, end hvis du har en dansk/vestlig kulturel baggrund og hedder Emil.
En undersøgelse blandt 6.-8. klasses elever i Danmark konkluderer fx, at andelen, der ikke må deltage i klasseture – eller ikke ved, om de må deltage på klasseture – er 14 pct. blandt piger og 7 pct. blandt drenge med ikke-vestlig baggrund. For unge med dansk/vestlig baggrund gælder det 0-1 pct.
Samtidig viser en undersøgelse blandt 15-17-årige, at 22 pct. af pigerne og 9 pct. af drengene med ikke-vestlig baggrund angiver, at de ‘i mindre grad’ eller ‘slet ikke’ føler, at de har lov til at gøre de samme ting som deres jævnaldrende af modsat køn.
Negativ social kontrol kan begrænse barnet og den unges handlemuligheder på en så omfattende måde, at det er et brud på menneskerettighederne og en barriere for, at den unge reelt kan gøre brug af de rettigheder, som vores samfund tilbyder sine borgere. Samtidigt medfører negativ social kontrol stor mistrivsel hos den unge.
Derfor er negativ social kontrol i familien og i lokalsamfundet en adfærd som fagfolk må kende til og arbejde på at forhindre.
“Alt andet er et kæmpe svigt fra fagpersonens og dermed fra systemets side,” siger Susanne Fabricius, der underviser i æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol på det socialfaglige videreuddannelsesområde, Københavns Professionshøjskole.
Negativ social kontrol bliver overset
Selvom flere rapporter og udgivelser beskriver, hvilke hændelser fagfolk skal være opmærksomme på for at gennemskue negativ social kontrol, så bliver situationer eller beretninger – hvor det ofte udspiller sig i eller er beskrevet – ofte overset eller ikke i tilstrækkelig grad reageret på. Fx at forældre bestemmer, hvilket tøj den unge må gå i, eller at den unge ikke må deltage i skoleaktiviteter som idræt og seksualundervisning m.m., fortæller Susanne Fabricius.
“På trods af flere indsatser på området og stor viden om negativ social kontrol er der stadig en berøringsangst blandt fagfolk, fx lokale socialrådgivere, lærere, pædagoger. Der er stadig en misforståelse, som handler om, at ‘jamen, det er en del af kulturen, at pigerne ikke må så meget. Er det virkelig mig som hvid dansker, der skal fortælle dem, hvordan de skal leve deres liv og opdrage deres børn?’ Der er en angst for at bidrage til en stigmatisering af en ikke-vestlig befolkningsgruppe, og der er en angst for at blive beskyldt for at være racist. Det resulterer ofte i, at man ikke reagerer på signalerne eller på dét, som måske endda bliver fortalt direkte af den berørte unge – altså, et tydeligt råb om hjælp. Når man ikke reagerer på disse signaler eller henvendelser, så er det et kæmpe svigt fra fagpersonens – og dermed systemets – side,” siger hun.
Fagfolk tør ofte ikke gøre noget uden en faglig sikkerhed
For at komme denne berøringsangst til livs er det vigtigt, at fagpersonen kender til det tankesæt og den dynamik, der kan være på spil i en familie med negativ social kontrol. Socialrådgiveren, pædagogen, læreren skal sætte sig grundigt ind i emnet, så han eller hun kan gennemskue, hvad der er på spil, og hvordan man bedst reagerer i de enkelte situationer.
Susanne Fabricius, der har afholdt flere oplæg for og haft samtaler med socialfaglige medarbejdere, erfarer nemlig fortsat, at fagpersoner let kan blive ramt af en angst for fx at blive forstået som racistisk.
“Hvis medarbejderen ikke føler sig 100% hjemme i det her stof – at han eller hun ikke står på en sikker og indsigtsfuld grund – så kan personen blive ramt af den her angst. Man skal have et fagligt grundlag for at tale og tænke, som man skal gøre. Hvis man er usikker på sit vidensgrundlag, så bliver det ofte til en privat sag, hvordan man opdrager sine børn. ‘Det er en del af kulturen. Det skal de have lov til. Det er vel deres sag’, osv. Uden den faglige indsigt er der mange fagpersoner, som bliver fanget af ideen om, at det skal ikke være mine værdier, der er udslagsgivende for, hvordan ‘man’ skal være familie. Og så tør fagpersonen slet ikke at gøre noget,” siger Susanne.
Viden om og indsigt i de familiedynamikker, der er i spil – når vi taler om negativ social kontrol – er med til at skærpe fagpersonens opmærksomhed og giver ham eller hende et kendskab, der gør, at man bedre kan håndtere situationen, konkluderer hun.
Få tre gode råd til samtalen med den unge
Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til samtaler eller situationer, hvor der er en bekymring for, at der kan være tale om negativ social kontrol? Så få her tre gode råd fra Susanne Fabricius:
-
Brug ikke faglige termer i samtalen med den unge
I samtalen med den unge skal du undgå fagtermer som fx ‘negativ social kontrol’, ‘udsat gruppe’, ‘svigt’ ‘æresrelaterede konflikter’. Den unge tænker ofte, at det er noget, der foregår hos naboen og vil føle sig stigmatiseret og gå i forsvar. Brug i stedet de ord, som de unge selv benytter sig af for at beskrive den kontrol og det pres, som de lever under.
-
Spørg ind til situationen med et åbent sind
Forhold dig fordomsfrit og undersøgende til den unges situation. Alle mennesker kan høre, når man spørger ind til et emne for at få bekræftet sine fordomme. Så fagpersonen skal spørge ind til situationen, fordi han eller hun gerne vil forstå den. Begynd med de små emner, og fold dem stille og roligt ud for at forstå de betingelser, som den unge lever under.
-
Lyt til, hvad den unge faktisk siger
Når fagpersoner hører unge fortælle, hvad der faktisk sker i familien, så kan der opstå en form for blokering, fordi fagpersonen måske ikke forstår, at man kan udsætte børn for det, der sker. Det er derfor vigtigt, at du lytter til det, der bliver fortalt. Det kan være, at den unge faktisk siger det direkte til dig. Det, den unge fortæller, er måske langt fra din virkelighed, men det er det, som den unge oplever i sin virkelighed.
Vil du vide mere?
Vil du gerne undersøge, hvad Københavns Professionshøjskole kan tilbyde af kompetenceudvikling inden for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol? Så læs videre her: