
Debat: Det er ikke nok at købe knækbrød og dåsemad. Danskerne må udvikle et langt større beredskab
Skulle vi måske tale om, hvordan vi hjælper hinanden, og hvordan de professionelle kan få borgerne med i beredskabet?
11. juli 2024
Debatindlæg af Laurits Rauer Nielsen, lektor ved katastrofe- og risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Bragt i Kristeligt Dagblad 8. juli 2024
Myndighedernes nye fælles råd til borgerne om, hvordan vi bedst kan forberede os på kriser, fik en del opmærksomhed, for den slags udmeldinger er sjældne i Danmark – den seneste hed ‘Om at overleve’ og kom i 1983.
Hensigten med de nye råd er, at vi skal være forberedte og i stand til at tage os af vores nærmeste, så myndighederne kan fokusere kræfterne på andre, der har større behov.
Det er selvfølgelig godt at være beredt, så man ikke kommer i knibe, men myndighedernes samtale med borgerne stopper ikke der.
For når mennesker udsættes for en ulykke eller oplever en krise, vil de gerne gøre noget for at afhjælpe den. Derfor skal myndighederne gå skridtet videre og forberede sig på dialog med borgerne om, hvordan, hvornår og hvor de kan hjælpe.
Det er vi ikke særlig skarpe til i Danmark. Vi har indrettet os efter, at vores ulykker ikke er større, end at vi kan skaffe ressourcer nok inden for en rimelig tid.
Evnen til at række ud til borgerne og involvere dem, når krisen er der – altså når de er opmærksomme på, at der er behov for at gøre noget og smede samfundsberedskabet, mens jernet er varmt – er en af de anbefalinger, der kom ud af min forskning om stormfloderne i Roskilde Fjord i 2010″erne.
At involvere borgerne øger også kvaliteten af den beredskabsfaglige service, da det giver borgerne mulighed for at bidrage meningsfuldt og effektivt frem for at overlade dem til deres hjælpeløshed.
Der er selvfølgelig eksempler på, at borgerne har gjort noget, som de professionelle havde ønsket var gjort på en anden måde. Derfor skal vi opbygge evnen til at tage dialogen om tid, sted og opgaver, som det er meningsfuldt at bidrage til.
Det giver også borgerne en indsigt i, hvilket beredskab vi har, hvad det kan, og hvordan det kan udvikles. Det er et godt udgangspunkt for den demokratiske samtale om vores beredskab.
De seneste fire år har vi på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samarbejdet med Røde Kors om at udvikle en professionel måde at involvere borgere i akutte kriser. Vi har netop afsluttet projektet og offentliggjort materialet på Spontanfrivillighed.dk, hvor der er undervisnings- og øvelsesmateriale, animationsfilm, kurser og håndbog til både borgere og professionelle.
Vi har med andre ord udviklet noget nyt, og vores erfaring er, at de professionelle er interesserede – så nu håber jeg også, den vigtige involvering af borgerne vil få politisk opbakning og være en del af det kommende beredskabsforlig i Folketinget.