Corona gav tegnsprog et skub
Coronapressemøderne har øget opmærksomheden på tegnsprogstolkene - og den uddannelse, der ligger bag. B.T. har interviewet vores uddannelsesleder Jutta Fischer - samt studerende Ida Sofie Cushion Skibsted og Jens Kristian Ruben Hansen - til deres uddannelsestillæg i januar 2021, og Københavns Professionshøjskole har fået lov til at gengive artiklen
28. januar 2021
Hvis du har fulgt med i de mange pressemøder, der har fundet sted under coronakrisen, har du formentlig ikke kunnet undgå at lægge mærke til tegnsprogstolkene.
Deres store arbejde med at oversætte regeringens udmeldinger til tegnsprog har givet faget en masse positiv opmærksomhed i offentligheden, og det kan mærkes på Københavns Professionshøjskoles lille tegnsprogs-og skrivetolkeuddannelse, der maksimalt optager 25 studerende pr. årgang.
»Jeg har selvfølgelig bemærket, at tegnsprogsområdet har fået mere omtale og opmærksomhed. Det kunne vi også mærke på vores efteroptag i august sidste år, som var langt større og mere robust, end det plejer at være. Der var mange fagligt stærke ansøgere, som var determinerede, i forhold til hvad de ville med vores uddannelse,« siger uddannelsesleder Jutta Fischer.
26-årige Ida Sofie Cushion Skibsted var blandt de ansøgere, der kom ind på tegnsprogs-og skrivetolkeuddannelsen via efteroptag i august sidste år. Det var dog ikke pressemøderne, der ansporede hende til at søge ind – i hvert fald ikke direkte.
»Det kan sagtens være, det har påvirket mig underbevidst, at jeg har set tolkene ved pressemøderne. Men jeg har været fascineret af tegnsprog i mange år. Det startede, da jeg var barn og så et foredrag om en, der var halvt døv og halvt blind. Efterfølgende lærte min lillesøster og jeg tegnsprogsalfabetet, og så kunne vi sidde og stave ord til hinanden, uden at vores forældre kunne forstå, hvad vi kommunikerede til hinanden. Pludselig følte vi, at vi havde et hemmeligt sprog,« siger Ida Sofie Cushion Skibsted og uddyber om sin fascination for faget:
»Tegnsprog er smukt. Det er vildt, hvor farverigt og nuanceret det er. Selv hvis jeg kommer ud på den anden side og har svært ved at finde et job, har jeg lært et nyt sprog. Det er en så stor berigelse, at jeg ikke føler, at jeg kan tabe på det, uanset hvad der sker.«.
Skæv kønsfordeling
23-årige Jens Kristian Ruben Hansen begyndte at læse til tegnsprogs-og skrivetolk i sommeren 2019 og har vænnet sig til at være en af de få mænd på en uddannelse, hvor der er klart flest kvinder.
»I starten var jeg lidt bekymret over, at der ikke er så mange andre drenge på uddannelsen, men det betyder ikke så meget for mig, som jeg troede, det ville. Det er en rigtig god klasse, jeg går i, så det er ikke rigtig noget, jeg har lagt så meget mærke til,« siger Jens Kristian Ruben Hansen, der er den eneste mand i sin klasse, som ud over ham består af fire kvinder.
»Jeg kan kun opfordre flere – både mænd og kvinder – til at læse det her fag. Uddannelsen handler ikke bare om sprog, men om mødet mellem mennesker og kommunikation i det hele taget. Jeg tror, at der er mange, der kunne blive fascinerede af sproget, kulturen og hele måden, man kommunikerer på, når man bruger tegnsprog,« fortsætter han.
Jens Kristian vil gerne slå et slag for at nedbryde nogle af de fordomme, der eksisterer om tegnsprog, mens Ida opfordrer til at nedbryde den barriere, der kan være mellem hørende og døve.
»Generelt er folks forståelse af faget, og hvad en tegnsprogstolk kan, meget snæver. For eksempel tror mange, at tegnsprog er internationalt, og det bliver tit reduceret til at være et hjælpemiddel for døve. Men det er meget mere end det. Det er deres sprog, præcis som dansk er vores modersmål,« siger Jens Kristian Ruben Hansen.
»Der er mange døve i Danmark, og jeg synes, det er så ærgerligt, hvis man afholder sig fra at kommunikere med dem, fordi man ikke tør. Man skal huske, at de er vant til at kommunikere med hørende,« tilføjer Ida Sofie Cushion Skibsted.
»Hvis du møder døve på din vej, så hav mod til at se dem i øjnene som de mennesker, de er. Der er ingen grund til at gå i panik – heller ikke, hvis han eller hun prøver at kommunikere noget til dig, som du ikke forstår,« lyder hendes opfordring.
Ifølge Danske Døves Landsforbund er der på verdensplan omkring 70 millioner mennesker med tegnsprog som deres første-eller andetsprog, mens der i Danmark er 3.000-4.000 døve, der taler tegnsprog i hverdagen.
Artiklen er oprindeligt bragt i B.T.s uddannelsestillæg den 27. januar 2021 og skrevet af journalist Rune Gjerulff Petersen
Bliv tegnsprogs- og skrivetolk og medvirk til en ligeværdig kommunikation mellem døve og hørende. Læs mere om uddannelsen på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside.