Moms og deleøkonomi (kan rekvireres)
Bliv klogere på de momsretlige problemstillinger, som følger af en stigende deleøkonomi.
Rekvireret forløb
Dette kursus udbydes kun som rekvireret kursus til virksomheder - det kan ikke tilmeldes individuelt.
Deleøkonomi bliver mere og mere udbredt. Vi lejer vores bolig ud via Airbnb, finder en at køre med via GoMore og når huset skal gøres rent, finder vi vores rengøringshjælp via HappyHelper. På kurset undersøges de momsretlige konsekvenser som følger af denne udvikling.
Det faglige indhold
På kurset beskæftiger vi os med afgrænsninger mellem private aktiviteter og selvstændig økonomisk virksomhed. Vi ser på, hvem der er momspligtig, hvad der skal betales moms af, og hvornår der er tales om formidling af ydelser.
Emnerne bliver behandlet i forhold til sælgere, købere og formidlere af disse tjenester.
Det får du ud af kurset
Efter kurset kender du de momsretlige problemstillinger, som ofte forekommer i forbindelse med deleøkonomi. Du vil være i stand til at identificere problemstillinger og løsninger således, at du kan vejlede, rådgive eller gennemføre kontrol inden for området.
Målgruppe
Medarbejdere som forventes at skulle beskæftige sig med rådgivning, vejledning eller kontrol på momsområdet. Det forventes, at du har et grundlæggende kendskab til momsområdet, som eksempelvis er svarende til en diplomuddannelse i skat, registreret revisor, skatterevisor, ToldSkat fuldmægtig eller tilsvarende.