Gå til indhold

Er du i pædagogikum? Så tag i praktik på KP

Som pædagogikumkandidat kan du komme i observationspraktik på KP og få inspiration til din undervisning.

I observationspraktikken følger du en KP-underviser og får:

  • Perspektiver på praksisorienteret undervisning
  • Kendskab til professionsuddannelsernes særlige professionsdidaktik, som mange elever vil møde i deres videre uddannelsesforløb
  • Kendskab til professionsuddannelsernes indhold og faglighed, som du kan bruge i forbindelse med karrierelæring.

Praktikkens indhold

KP tilbyder 1-2 dages observationspraktik (ca. tre timer pr. dag), som indeholder:

  • Observation af undervisning i relevante fag på lærer- eller pædagoguddannelsen
  • Refleksionssamtale med den KP-underviser, hvis undervisning du har observeret.

Observationspraktik i alle fag

Læreruddannelsen tilbyder observationspraktik for alle pædagogikumkandidater på en ungdomsuddannelse uanset fag.

Pædagogikumkandidater med bioteknologi har mulighed for at observere undervisning i biologi eller fysik/kemi.

Pædagoguddannelsen tilbyder observationspraktik for pædagogikumkandidater i fagene:

  • Dansk
  • Biologi
  • Idræt
  • Psykologi
  • Samfundsfag
  • De kreative og musiske fag

Ønsker du at komme i observationspraktik, så udfyld tilmeldingsformularen:

Tilmelding

Kontakt

Har du øvrige spørgsmål, kan du kontakte os via vores fælles kontaktformular: