Hvordan kan folkeskolen påvirke uddannelsesmobilitet?

Emnebeskrivelse

En uddannet befolkning er forudsætningen for et udviklet samfund.

Med skoleloven i 1814 blev der indført syv års undervisningspligt. Undervisningspligten blev først udvidet i 1972, men i løbet af 1960’erne tog størstedelen af eleverne frivillige klassetrin udover de 7 år.

Uddannelse er en vigtig faktor for social mobilitet og den demokratiske deltagelse, og det er vanskeligt ikke at sætte lighedstegn mellem kendetegn ved det danske samfund som et land med højt uddannelsesniveau, økonomisk lighed og høj valgdeltagelse. I et historisk perspektiv har Danmark de sidste 150 år bevæget sig fra at være et landbrugssamfund til at være et videnssamfund.

Forældrenes kulturelle kapital har en væsentlig indflydelse på elevernes muligheder for at klare sig godt i det danske skolesystem. Forældres uddannelseslængde har betydning for elevernes uddannelseslængde. Politisk har man forsøgt at udligne betydningen af forældrenes kulturelle kapital med tiltag som heldagsskole, lektiefri skole og understøttende undervisning.

Som folkeskolelærer er det vigtigt at kunne udligne forskelle i elevforudsætninger og skabe et læringsfællesskab, hvor alle i klassen kan deltage. I samfundsfag er det ikke kun forældrenes uddannelsesniveau, der har en væsentlig betydning for elevernes forudsætninger, men også om forældrene er politisk engagerede – og eleverne er med til at diskutere og bestemme i hjemmet.