Gå til indhold

Livet med funktionsnedsættelse i danmarkshistorien

Større Skriftlig Opgave (SSO), fagkombination: Historie.

Emnebeskrivelse

Udviklingen i samfundets syn på og behandling af mennesker med funktionsnedsættelse har ændret sig over tid.

Socialreformen i 1933 er en grundsten i udviklingen af den rettighedsbaserede velfærdsstat, vi kender i dag, hvor borgere, der af forskellige årsager ikke kan tage vare på sig selv, har ret til hjælp fra det offentlige.

Denne rettighedstænkning ses også i FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, der indskærper at alle mennesker er født frie og lige. Dog lever mennesker i forskellige kroppe med forskellige vilkår.

I Danmark i dag kan mennesker med funktionsnedsættelse bo i egen bolig med varierende grad af praktisk og pædagogisk hjælp, der muliggør deltagelse i samfundslivet, mens man tidligere havde institutioner under åndssvageforsorgen på eksempelvis Sprogø og Livø, der i langt højere grad var både fysisk og socialt afsondret fra samfundet.

Pædagogen varetager en vigtig opgave i velfærdsstaten med at sikre voksne borgere med funktionsnedsættelse et værdigt liv med mulighed for samfundsmæssig anerkendelse og deltagelse.

For at forstå dette arbejde i dag, må vi forstå, hvordan gruppen af mennesker med funktionsnedsættelsers position har udviklet sig historisk.

Forslag til problemformulering og vinkler

  1. Hvordan har synet på mennesker med funktionsnedsættelse udviklet sig over tid?
  2. Hvordan er rammer og vilkår for pædagogens arbejde inden for det specialiserede socialområde?
  3. Hvordan har pædagogens rolle og opgaver ændret sig i takt med ændringen i synet på mennesker med funktionsnedsættelser?
  4. Hvordan har der i danmarkshistorien været forskel på, hvordan ”åndssvage” mænd og kvinder blev betragtet og behandlet?

Materiale

Bøger

  • Bernstein, Basil (1974): Basil Bernsteins kodeteori: et udvalg af hans artikler om sprog, socialisering og kontrol. Christian Ejlers’ Forlag.
  • Bourdieu, Pierre & Passeron, Jean-Claude (2006): Reproduktionen: Bidrag til en teori om undervisningssystemet. Hans Reitzels Forlag.
  • Callewaert, Staff (red.) (1994): Pierre Bourdieu: Centrale tekster indenfor sociologi og kulturteori. Akademisk Forlag.
  • Foucault, Michel (2019): Sindssygdom og psykologi. Hans Reitzels Forlag.
  • Goffman, Erwin (2021): Stigma - om afvigerens sociale identitet. Samfundslitteratur.
  • Hesselbæk, Bjarne (2020): Befrielsen - de udviklingshæmmedes historie i Danmark. Dansk Psykologisk Forlag.
  • Jensen, Stine Grønbæk (2023): Åndssvageforsorgens vraggods og tvangens ruinering. I: Øland, Trine (red.) Velfærdsarbejdets paradokser. Syddansk Universitetsforlag.
  • Kirkebæk, Birgit (2010): Funktionsnedsættelse som vilkår, relation som fordring. I: Kirkebæk, Birgit: Almagt og afmagt. Akademisk Forlag.
  • Prieur, Annick & Sestoft, Carsten (red.) (2006): Pierre Bourdieu – en introduction. Hans Reitzels Forlag.
  • Sørensen, Ditte (2013): Mennesker med funktionsnedsættelse – inklusion og deltagelse. I: Erlandsen, Torsten (red.): Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.
  • Kirkebæk, Birgit (2010): Funktionsnedsættelse som vilkår, relation som fordring. I: Kirkebæk, Birgit: Almagt og afmagt. Akademisk Forlag
  • Sørensen, Ditte (2013): Mennesker med funktionsnedsættelse – inklusion og deltagelse. I: Erlandsen, Torsten (red.): Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag