Grænser for normalitet

Emnebeskrivelse

Cirka 15% af børn og unge i Danmark er diagnosticeret med en psykisk lidelse (Psykiatrifonden 2022).

Det er en stigning på 10% i forhold til for 10 år siden, og mange fagprofessionelle, samfundsdebattører og forældre spørger sig selv, hvad stigningen skyldes.

Nogle mener, at de løbende reformer af folkeskolen – og særligt inklusionsreformen fra 2012 – har vanskeliggjort betingelserne for et godt børne- og ungdomsliv. Andre mener, det kan dreje sig om kemikalier i vores mad og omgivelser; at moderne forældre er for følsomme og usikre; at der slet og ret gives for mange diagnoser til børn, der ikke fejler noget, men kæmper med alment menneskelige udfordringer i livet – eller måske en kombination af flere af disse faktorer. 

Den stigning, vi har set over de seneste årtier, har betydning for såvel individer og grupper som hele samfundet. Pædagogen arbejder som frontperson i velfærdsstaten med mange forskellige brugergrupper; børn, unge og voksne indenfor såvel normal- som specialområdet, men hvem er ”de normale” og hvem er ”de specielle”?