Åbent Hus – Ernæring- og sundhed
Kom til Åbent Hus på ernæring- og sundhedsuddannelsen på Campus Sigurdsgade, og bliv klogere på uddannelsen.
Praktisk information
Dato
Mandag d. 24. februar 2025Kl. 15.30 - 18.00
Sted
Lokale
Køkken B036
B042 (Gryden: Ingeborg Suhr)
B086 (Rudie Agersnap Auditorium)
(Bare rolig: vi har masser af guider til at vise dig vej til lokalet.)
Tilmelding
Tilmelding er ikke påkrævet.
Tak for i år!
Åbent Hus i år på uddannelsen er nu overstået.
Tak for jeres engagement og deltagelse!
Vi ses igen til næste år.
Arbejd professionelt med mad, mennesker og sundhed i sociale og kulturelle rammer.
Til Åbent Hus på ernæring- og sundhedsuddannelsen står vores studerende, undervisere, studievejledere og optagelsesteam klar til at gøre dig klogere på dit kommende studievalg.
Program
15.30
Hør om uddannelsen (Køkken B036, Gryden B042 og Auditorie B086)
Der er voldsomt meget på spil på din tallerken.
Tænk bare på alle de måltider, der bliver spist hver dag: Hvordan påvirker maden vores sundhed? Hvordan bliver den produceret? Og hvordan påvirkes vores miljø og klimaet? Hvad betyder maden for os, og hvordan kommunikerer, producerer og rådgiver vi om mad og ernæring?
Dette og meget mere beskæftiger vi os med på ernæring- og sundhedsuddannelsen.
15.30
Kom med i køkkenet (Lokale B036+B042)
Kom med i køkkenet; smag en snack og mød undervisere, studerende og færdiguddannede.
15.30
Rundvisning (ved hovedindgangen)
Rundvisning hver halve time (frem til kl. 17.30).
Kom med studerende på rundvisning på Campus Sigurdsgade. Hør om studiemiljøet og få et overblik over campus.
15.30
Optagelse og studievejledning
Kom og tal med vores studievejledere og optagelsesteam og få svar på dine spørgsmål om fx ansøgningsprocedurer, optagelseskrav, studievalg og udlandsophold.
16.00
Oplæg om uddannelsen (Auditorie B086)
17.00
Oplæg om uddannelsen (Auditorie B086)
18.00
Tak for i dag
Om Campus Sigurdsgade
Campus Sigurdsgade er vores næststørste campus og er suverænt størst målt på antallet af uddannelser – der er hele otte forskellige.
På Campus Sigurdsgade kan du komme til Åbent Hus på uddannelserne til:
Studieliv på Campus Sigurdsgade
Praktiske oplysninger
Påmindelse Tilmelding er ikke påkrævet – men skriv dig op til en påmindelse
Vil du være sikker på, at du husker at komme til Åbent Hus?
Så skriv dig op til at modtage en påmindelse på e-mail. Klik på “Påmind mig” i arrangementsinformationerne.
Tag en ven/familiemedlem med Åbent Hus er åbent for alle – også dine venner og familie
Du behøver ikke tage til Åbent Hus alene. Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med.
Din gæst er velkommen til at deltage i selve arrangementet – eller slappe af i vores fællesarealer.
Mad og drikke Spis inden – eller find mad i nærheden
Vi serverer ikke mad eller drikke til Åbent Hus.
Du kan dog nemt finde spisesteder og madmuligheder i nærheden af Campus Sigurdsgade.
Vi ligger i nærheden af Nørrebrogade og Jagtvej, hvor der er gode muligheder for at finde caféer og restauranter.
Offentlig transport Gåafstand fra Skjolds Plads st.
Du kan komme til Campus Tagensvej med bus, tog og metro.
Vi ligger 5 min. til fods fra Skjolds Plads Metro (M3 Cityringen), 10 min. fra Bispebjerg st. og er nabo til busstop for Linje 6A (Skjolds Plads) og Bus 42 (Jagtvej).
Parkering Cykel- og bilparkering
Campus Sigurdsgade har cykelstativer ud mod gaden.
Hvis du er i bil, kan du parkere på parkeringspladsen i gården. Der er indkørsel fra Rådmandsgade.