Dialogkort
Download dialogkortene og start samtalen om det gode arbejdsliv.
Vil I sætte gang i diskussionen om, hvordan det gode arbejdsliv ser ud i ældreplejen, sygeplejen, folkeskolen og politiet? Så er KP’s dialogkort et godt sted at starte.
Kortene er et forskningsbaseret redskab, der præsenterer udsagn fra medarbejdere i de forskellige fag. Udsagn, som giver indblik i, hvad medarbejderne i forskellige sektorer tænker om deres arbejde – både når arbejdet er frustrerende, og når det er meningsfuldt og giver arbejdsglæde.
Brug kortene til at sætte gang i dialogen mellem medarbejdere og chefer, ledere, politikere og andre beslutningstagere.
Nogle af kortene har QR-koder, som giver adgang til lydoptagelser om, hvordan kortene kan bruges, og hvilken forskning, der ligger bag.