Gå til indhold

Videreuddannelse

indenfor voksne i udsatte positioner

" "

Skab positiv forandring og udvikling for voksne i udsatte positioner

Arbejder du med voksne i udsatte positioner? Så ved du, at denne målgruppe er en sammensat gruppe med forskellige udfordringer, problemstillinger og behov. Borgernes problemstillinger er meget forskellige. Fælles er, at der er tale om borgere, der har brug for støtte i hverdagen.

Arbejdet med udsatte voksne stiller krav til dig, om at arbejde inddragende, helhedsorienteret og systematisk. Videreuddannelse styrker dine faglige og relationelle kompetencer, og giver dig redskaber, som du kan bruge i arbejdet med mennesker, der kan have psykiske, fysiske og eller sociale udfordringer og funktionsnedsættelser.

Se diplomretninger/specialiseringer inden for:

Bliv klædt godt på til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i det psykosociale arbejde. Når du har gennemført uddannelsen, må du anvende betegnelsen: Soc.d. i psykosocialt arbejde.

Styrk fagligheden i arbejdet med borgere med demens og tilegn dig specialviden til at kunne indgå som demenskoordinator og/eller ressourceperson. Når du har gennemført uddannelsen, må du anvende betegnelsen: Soc.d i demens.

Uddannelsen styrker dine teoretiske perspektiver og metoder til at udvikle din pædagogiske og socialfaglige indsats i arbejdet med udsatte unge og voksne på rusmiddelområdet. Når du har gennemført uddannelsen, må du anvende betegnelsen: Soc.d i rusmiddel.

Bliv uddannet seksualvejleder. Uddannelsen kvalificerer dig til at undervise, vejlede og støtte børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau og deres pårørende. Når du har gennemført uddannelsen, må du anvende betegnelsen: Soc.d. i seksualvejledning.

Der skal være plads til job og familie

En videreuddannelse hos os er tilpasset dit arbejds- og familieliv. Du tilrettelægger selv forløbets intensitet. Det kan du gøre ved fx kun at vælge ét modul ad gangen eller et kort kursus. På den måde kan arbejdsindsatsen tilpasses lige netop dig og din hverdag.

Få et nyt fagligt netværk, som du kan videndele med

Tager du en socialfaglig videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole, så får du samtidig et helt nyt netværk af fagfæller, der som dig brænder for at styrke deres faglige ståsted. En videreuddannelse hos os giver dig:

  • Nye værktøjer og nye kompetencer, som virker i praksis
  • Viden, der kan anvendes allerede i morgen
  • Undervisning, der er tilrettelagt og udført af undervisere med praksiserfaring.

Få faglig inspiration og gratis viden

Få gode råd til at komme i gang med en videreuddannelse, bliv klogere på vores socialfaglige og beskæftigelsesfaglige videreuddannelser og få tilbud om gratis arrangementer. Vi sender dig en mail ca. 1 gang om måneden. Du kan altid framelde dig igen.

Viden om virkeligheden

Københavns Professionshøjskole har mange års erfaring som hovedstadsområdets største udbyder af videreuddannelser til velfærdsprofessionelle. Vi står på et solidt erfaringsgrundlag og har adgang til en bred vifte af specialister og ekspertviden om professionsområderne.

Vi skaber og formidler viden, der komplementerer din faglighed og løser dine udfordringer i dagligdagen. Vi sørger for, at dét, du lærer i dag, kan bruges i morgen. Videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole handler om dig og din virkelighed. Det handler om viden om virkeligheden.