Gå til indhold

Vurdering og feedback med data – systematisk blik på elevens læring

Dette modul på 10 ECTS er en del af uddannelsesretningen didaktisk udvikling i skolenden pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om modulet

Beskrivelse

På modulet er fokus på, hvordan feedback i undervisningen på baggrund af data kan bidrage til elevers læring. Du vil få indsigt i at udvikle undervisningen og blikket for elevernes læring med afsæt i systematiske dataindsamlingsmetoder, vurdering og refleksion.

Gennem modulet sætter vi fokus på didaktisk udvikling og læring gennem refleksion over evalueringsprocesser og didaktisk design, således at den studerende kan indsamle, vurdere og reflektere over egen undervisningspraksis med afsæt i data.

Læringsmål

Den studerende

  • kan vurdere og omsætte data til feedback og facilitering af læreprocesser
  • kan identificere potentielle handlinger på baggrund af systematisk vurdering og feedback i undervisningssammenhænge
  • kan mestre at indgå i didaktiske samtaler og være medskabere af en refleksiv læringskultur
  • har viden om og forståelse for et mangfoldigt databegreb i pædagogisk praksis
  • har viden om evalueringsteorier og -metoder i et lærings- og progressionsperspektiv
  • har viden om indsamling, analyse, vurdering og brug af data i egen undervisningspraksis
  • kan vurdere relevans og anvendelighed af forskellige dataindsamlingsmetoder og evalueringsdesign
  • kan indgå i kollegialt samarbejde om udvikling af didaktisk design med afsæt i data

Målgruppe

Lærere, pædagoger, vejledere og andre ressourcepersoner i skolen, der ønsker at være medskabere og facilitatorer af en refleksiv læringskultur på baggrund af databaserede undersøgelser, vurderinger og feedback.

Tilmelding

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår (et CV er ikke gyldig dokumentation).

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din e-Boks. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
  • Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start, kan du ikke framelde dig og hæfter for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.

VIGTIGT!

Er en tilmeldingsfrist overskredet, kan du stadig tilmelde dig, hvis knappen “Mere info” er grøn.

Hvis det er første gang, du tilmelder dig et modul i vores nye tilmeldingssystem, skal du undervejs bekræfte din e-mailadresse via en mail, som er sendt til den mailadresse, du angiver. Ellers går din tilmelding ikke igennem.

Du modtager din kvittering for tilmelding på mail tidligst tre timer efter, du har tilmeldt dig.

efterår 2023

Vurdering og feedback med data - systematisk blik på elevens læring

Start- og slutdato

01.09.23 - 31.01.24

Tilmeldingsfrist

15.05.23

Pris

12.150 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København

Nummer

0467585

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Åbningstider

Mandag til torsdag kl. 9.00-14.00
Fredag kl. 11.00-14.00

Per Bak Christensen

Lektor

+45 41 89 71 60