Video: Sæt andre i stand til at løse kerneopgaven
Se optagelsen af webinaret, og hør om nogle af de udfordringer og muligheder, man støder på i rollen som intern konsulent.
Nåede du ikke webinaret den 27. april 2023, hvor Mia Fihl, lektor ved Københavns Professionshøjskole, kom med inspiration til, hvad der skal til for at lykkes med opgaven som intern konsulent, og hvordan du kan positionere sig bedst muligt?
Så har du mulighed for at se hele webinaret her.
Webinaret henvender sig til alle, der arbejder konsultativt i en offentlig organisation i en koordinerende, udviklende eller faciliterende rolle.
Du har ikke formelt ledelsesansvar, men alligevel virker du ledende – måske som konsulent, faglig leder, projektleder, vejleder, procesleder, fagligt fyrtårn eller på anden måde.
Udfordringer og muligheder for den interne konsulent
Som intern konsulent i en offentlig organisation er din opgave at skabe forudsætninger for, at andre kan løse kerneopgaven bedst muligt.
Du skal se optagelsen fra dagen, hvis du gerne vil:
- Blive klogere på, hvordan du kan forstå din rolle som intern konsulent
- Udvide din forståelse af de muligheder og udfordringer, din rolle byder på
- Have inspiration til, hvordan du kan håndtere din rolle som konsulent
Der bliver også peget på nogle af de afgørende overvejelser, man med fordel kan gøre sig i rollen for at balancere forskellige hensyn.
Vil du vide mere?
Så læs om KP Konsulentuddannelsen, som er et tilbud til dig, der ønsker at udvikle dine konsultative kompetencer yderligere og skærpe egne evner til at skabe udvikling, samarbejder og hæve kvaliteten i opgaveløsningen: