Gå til indhold
Illustration i simpel streg-design af Københavns kommune

Viden- og innovationsledelse

Lær at håndtere nye samarbejdsrelationer i innovationsprocesser

Dette modul på 5 ECTS er en del af lederuddannelsen københavns kommune. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Det får du ud af modulet

På dette modul får du både et solidt teoretisk fundament og praktisk viden om de særlige vilkår for innovationsledelse, der gør sig gældende i offentlige organisationer.

Du får trænet dine kompetencer til at udvikle, rammesætte, understøtte og lede innovative udviklingsprocesser og at omsætte resultaterne til at skabe forbedrede velfærdsløsninger.

Arbejdet med innovation sker ofte i nye samarbejdsrelationer på tværs af sektorer og med en høj grad af involvering fra både medarbejdere, brugere og borgere. På modulet bliver du klædt på til at organisere forbindelser, rammer og relationer mellem de mange forskellige aktører, som har hver deres perspektiv og forforståelse.

Fagligt indhold på modulet

På modulet arbejder vi med fire hovedtemaer:

Innovation og innovationsledelse i offentlig kontekst
  • Innovationsbegrebet i offentlig kontekst
  • Offentlige moderniserings- og velfærdsstrategier som kontekst for innovation
  • Innovationsledelse og innovationslederen
Evaluering som driver for innovation og vidensledelse
  • Sammenhæng mellem virkningsevaluering, vidensdannelse og innovation
  • Innovativ evaluering som driver for udvikling
  • Innovative læreprocesser
Innovation gennem kreativitet og idéudvikling
  • Innovationsprocesser i det offentlige
  • Kreative processer og metoder
  • Idéudvikling som element i innovative processer
Samarbejdsdreven innovation
  • Ledelses- og styringsvilkår for samarbejdende innovation – barrierer og drivkræfter
  • Innovationsledelse mellem politik, strategi, drift og borger
  • Innovation som udvikling af kerneydelsen i krydsfeltet mellem økonomiske krav, professionsfaglighed og samarbejde med borgeren og brugeren

Om undervisning og eksamen

Undervisningen integrerer teori og praksis i arbejdet med de fire hovedtemaer. Samspillet mellem teori og praksis tager afsæt i dine og dine medstuderendes egne organisatoriske cases og ledelsesmæssige forhold, der således bliver omdrejningspunkt for diskussion og refleksion i undervisningen.

Forløbet strækker sig over et par måneder, og modulet afvikles som 4 undervisningsdage a 6 timer samt 1 studiegruppedag.

Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en case, der beskriver dine erfaringer med et konkret innovationsforløb i egen organisation.

Ansøgning

For at blive optaget skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet grunduddannelse.

Derudover skal du have ledelsesansvar eller forvente at få tillagt ledelsesfunktioner. Det vil således være en fordel, hvis du i forbindelse med uddannelsens gennemførelse har ledelsesopgaver i større eller mindre omfang.

Undtagelse

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg”. På ansøgningssiden skal du vælge det modul, du ønsker at blive tilmeldt.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være kopi af eksamensbevis.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring det være sig i form af et CV, lønseddel, udtalelse fra leder eller lignende

OBS
Du skal huske at angive din arbejdsmail, EAN-nummer, bruger-ID og rammeindkøbsordrenummer når du tilmelder dig.

Ansøgningsfrist til moduler i foråret og efteråret 2025

  • Ansøgningsfrist i foråret 2025 er d. 1. december
  • Ansøgningsfrist i efteråret 2025 er d. 1. juni

Er der ledige pladser efter ansøgningsfristens udløb, vil tilmeldingen stadig være åben.

Du kan afmelde dig moduler op til 3 uger før studiestart.

Hvis du framelder dig valgmoduler og afgangsprojektmoduler op til 10 dage før studiestart vil der blive refunderet 50 % af prisen.

Hvis du framelder dig senere end 10 dage før studiestart, skal du betale det fulde beløb for modulet.

Framelding til et modul skal ske skriftligt til:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Obligatoriske moduler

KK betaler en samlet holdpris for hver af de obligatoriske moduler. Du vil derfor ikke modtage en faktura fra KP, når du tilmelder dig obligatoriske moduler.
Du vil senere modtage en intern faktura fra Koncernservice.

Vejledende deltagerpris:

kr. 13.246

Valgmoduler

Pr. modul kr. 6.550

Særlige valgmoduler

Ledelse og coaching:

kr. 8.660

Pædagogisk, didaktisk og datainformeret ledelse (10 ECTS):

kr. 11.980

Proceslederforløb:

kr. 21.750

Afgangsprojekt

kr. 15.750

NB

Priser er ekskl. litteratur.

Til ordrer vedr. valgfrie moduler og afgangsprojekt

I Københavns Kommune skal du bruge et rammeindkøbsordrenummer til at bestille varer og tjenesteydelser, eks. valgfrie moduler eller afgangsprojekt på en uddannelse. Det er den Kvantum-ansvarlige på din arbejdsplads, der kan hjælpe dig med rammeindkøbsordrenummer.

Hvis du ikke ved hvem, der er Kvantum-ansvarlig på din arbejdsplads, skal du kontakte din nærmeste leder, som kan oplyse dig om det.

Ved spørgsmål kan du eller din leder kontakte Københavns Kommunes indkøbssupport på 30 66 61 00 (tast 2).

Efterår 2025

Valgmoduler KK 4. kvartal 2025

Start- og slutdato

27.10.25 - 09.01.26

Tilmeldingsfrist

15.09.25

Nummer

1099168

Ledighed

Ledige pladser

Pris

Se pris på næste side under Vælg modul

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

ECTS

5

Hvornår

Se alle datoer

Uge 43 - 2 - Se de specifikke datoer på næste side under Vælg modul

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.

Studieservice

+45 72 48 75 40

Åbningstider

Alle hverdage: 9.00 – 12.30

Elvi Weinreich

Timelærer

+45 23 46 00 39