”Vi havde brug for en ny kultur på vores skole”

Mange skoler har oplevet udfordringer med højt fravær, uro og dårlig trivsel blandt eleverne. Udfordringer som kan have mange forskellige årsager alt efter, hvilken skole du besøger.

På Baggesenskolen i Korsør var en af grundene en presset hverdag, som gav grobund for en skolekultur, hvor skæld ud og frustrationer fyldte meget i og uden for undervisningen. Det hele havde bidt sig fast i en fortælling om, at skolen havde et hårdt sprog og et negativt børnesyn – en fortælling, som både medarbejdere og ledelse ønskede at ændre.

De var enige om, at hvis de på skulle arbejde hen mod en ny fortælling, så krævede det en ny og styrket professionel kultur med fokus på at understøtte elevernes muligheder for at deltage i både de faglige og sociale fællesskaber på skolen.

Læs her, hvordan Baggesenskolen greb opgaven an.

Skoledagen er svær for nogle af eleverne

Der er ingen tvivl om, at lærerne og pædagogerne på Baggesenskolen er gode til deres fag. Deres uddannelse og erfaringer med undervisning og pædagogiske aktiviteter har gjort dem til fageksperter. Men det er ikke altid tilstrækkeligt.

Ud over at undervise og lede klassen skal de også håndtere daglige konflikter i og uden for klasserummet, tage hånd om sårbare børn og unge, indgå i inklusionsarbejdet og samarbejde med ikke-skolevante forældre.

Og på Baggesenskolen er det især én elevgruppe, der skaber udfordringer i løbet af skoledagen og tager en stor del af medarbejdernes opmærksomhed.

”Vi har nogle børn, der ikke altid opfører sig, som man måske forventer af børn. Børn, der kan have det svært i undervisningen og i store grupper. Eller som kommer med oplevelser hjemmefra, der gør, at morgenen og skoledagen kan være svær at komme igennem. Vi oplever, at det ofte rumsterer for de her børn”, fortæller Henriette Vestergaard Christensen, viceskoleleder på Baggesenskolen.

Afmagt og frustration blandt lærerne og pædagogerne

Daglige udfordringer med elevgruppen har betydet, at en særlig kultur og et negativt børnesyn blev fremtrædende på skolen, så ’det kan ikke lade sig gøre!’ fyldte mere end ’hvad skal der til for, at det kan lade sig gøre?’. Et børnesyn som udsprang af afmagt blandt især lærerne og pædagogerne, der ofte stod alene med udfordringerne og ansvaret.

”Kulturen på skolen var meget ’mine børn, min klasse – dine børn, din klasse’. Men når man står alene med de her børn og udfordringer i undervisningen, så får man hurtigt følelsen af, at det nok er en selv, den er gal med. Det er nok bare mig, der ikke kan få det til at fungere”, uddyber Helle Smidt Haim, skoleleder på Baggesenskolen.

Brug for ny viden

Skolens medarbejdere havde brug for nye metoder og undervisningsgreb til at klare opgaven og for at imødekomme den kommunale inklusionsopgave, som i fremtiden kun vil fylde mere.

”Vi havde brug for nye redskaber til at løse udfordringerne. Og vi var klar over, at vi var nødt til at løse opgaven i fællesskab. Sammen med Københavns Professionshøjskole fik vi sat fokus på en indsats, det skulle have to ben – vi skulle have ny viden og et nyt fælles sprog om deltagelsesmuligheder, og dén viden skulle vi arbejde med og forankre i professionelle læringsfællesskaber”, siger Helle Smidt Haim, skoleleder på Baggesenskolen.

Indsatsen fik støtte af A. P. Møller Fonden, og skolen har sammen med Københavns Professionshøjskole nu arbejdet med kompetenceudviklingsforløbet i godt et år.

Fokus på Baggesenskolens virkelighed

Når lærerne, pædagogerne og ledelsen i dag taler om forløbet – som stadig er i gang – nikker de til, at de har fået nye perspektiver på skolens udfordringer og kompetencer til at gribe dem an på en måde, så hele medarbejdergruppen bevæger sig mod et fælles mål: Opbygge stærke professionelle læringsfællesskaber og understøtte elevernes deltagelsesmuligheder.

Lene Damgaard Jørgensen, chefkonsulent på Københavns Professionshøjskole, beskriver udviklingsforløbet således:

”Kompetenceudviklingsforløbet er en kombination af to ting. Den ene er en række faglige workshops, hvor medarbejderne og ledelsen sammen har fået ny viden om deltagelsesmuligheder og professionelle læringsfælleskaber i en form, der tager afsæt i deres erfaringer på skolen. Den anden er ’faciliteret sparring’ i de enkelte årgangsteams og i ledelsesteamet. Skolen har nedsat en række årgangsteams bestående af lærere og pædagoger, der hver har ansvaret for undervisningen på den enkelte årgang. Denne sparring foregår på skemalagte teammøder og har form af en faciliteret samtale, hvor det enkelte årgangsteam dels arbejder med at få greb og metoder, som de har fået præsenteret på workshops, omsat til konkrete tiltag i praksis i deres team og årgang, og dels reflekterer over virkningen af disse tiltag med henblik på forbedringer eller tilpasning”, siger Lene Damgaard Jørgensen.

En anden væsentlig del er nye opmærksomheder på skolens egne strukturer, som forløbet har givet anledning til undervejs, fx i forhold til rammerne for teamsamarbejdet.

”For at lærerne og pædagogerne reelt har mulighed for at fungere som et professionelt læringsfællesskab, har ledelsen fået øje på, at møderne i årgangsteamene skal skemalægges fra skoleårets start – det er ikke nok, at den enkelte medarbejder har fået tid til møderne, for selve det at finde et tidspunkt at samle årgangsteamet på kan være en udfordring i et fyldt skema. På samme måde blev det også hurtigt tydeligt for Baggesenskolen, at alle teammedlemmer nødvendigvis skal have adgang til de samme informationer, så nye IT-strukturer med lige adgang til samme dokumenter og referater i et fælles drev blev etableret. Videndeling og fælles fastholdelse af viden er helt afgørende for et professionelt læringsfællesskab”, understreger Lene Damgaard Jørgensen.

Flere deltagelsesmuligheder og færre frustrationer

I dag er indholdet i kompetenceudviklingsforløbet på Baggesenskolen godt på vej til at være en integreret del af skoledagen og har skabt en ny måde at samarbejde på. Medarbejderne har fået identificeret problemet og hjælp til at ændre på vaner og rutiner.

Fx oplever skoleledelsen, at fokusset ‘alle årgangens elever skal lykkes’ har skabt en ny måde at samarbejde på. Nu er alle med til at løfte opgaven og skabe flere deltagelsesmuligheder for eleverne. Det er ikke længere ‘min klasse, mine elever’-blikket, som dominerer. Det har betydet mere ro i undervisningen og færre frustrationer blandt medarbejderne.

”Når der er en elev, som har det svært, så ville man tidligere have den der ’det må nogle andre gøre noget ved’. Det har ændret sig til, at lærerne og pædagogerne på årgangen nu går ind og samarbejder om eleven. Nu ved alle i årgangsteamet, at der er nogle særlig opmærksomheder i relation til nogle elever. Man ved godt, hvorfor det er svært, og så kan der være en, som siger, at ’jeg skal nok tage ham med ind i min klasse, for der kan han godt være lige nu’. På den måde er alle med til at løfte undervisningen, inklusionsopgaven og skabe flere deltagelsesmuligheder for vores elever”, siger Henriette Vestergaard Christensen.

Spørger du skolelederen Helle Smidt Haim, om de i dag oplever, at der er sket en kulturforandring på skolen, så er svaret:

”Ja, det vil jeg sige. Vi er i hvert fald godt på vej. Vi ser, at man på årgangene går ind og støtter hinanden som kolleger og går ind og hjælper omkring børnene. I dag er der mere et vi-syn end et jeg-syn. Det er vores skole og vores børn”.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at vide, hvad Københavns Professionshøjskole kan tilbyde af tilpassede forløb og kompetenceudvikling ift. professionelle læringsfællesskaber, inklusion og deltagelsesmuligheder?