Erfaringer fra praksis udvikler den lokale velfærd

Den lokale ledelse designer og bestemmer selv

Et særligt tilpasset forløb giver den lokale ledelse mulighed for selv at prioritere temaer, som skal indgå i det, og, hvad behovet er ift. viden, læring og udvikling. Og hvad der ikke er behov for.

Så kan de involverede starte præcis dér, hvor arbejdspladsen er ift. de lokale udfordringer, og fokusere på, hvilke kompetencer der er behov for ift. at implementere de lokale målsætninger.

”Denne samskabelse i kompetenceudviklingsforløbet sker ofte gennem et tæt samarbejde med lokale ledergrupper og samarbejdsudvalg. Eller endda med inddragelse af borgere og pårørende i aftaler om konkrete læringsmål, planlægning osv.”, fortæller Dorte Vangsø Rasmussen.

Alle skal være en del af udviklingen

Et særligt tilpasset forløb giver den lokale ledelse mulighed for at sikre udvikling på tværs af faggrupper og kompetenceniveauer på arbejdspladsen. Ønsker ledelsen at gennemføre en reel og substantiel forandring, så er det nødvendigt at få alle med.

Det skaber mere frustration end fremgang, hvis det fx kun er SOSU-assistenterne på et bosted, der arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang, mens visitationen og det socialpædagogiske personale fortsætter som hidtil.

Implementeringsstøtte som en del af forløbet

”Når man som leder sætter gang i en reel og substantiel forandring, så ved man godt, at der vil opstå følelser fra hele registret hos de berørte medarbejdere. Fra begejstring og glæde over modstand, opgivenhed, frustration, bekymring og endda måske angst”, fortæller Dorte Vangsø Rasmussen.

For at hjælpe forandring på vej, er det hjælpsomt at indtænke lokale medarbejdere eller repræsentanter som en del af den understøttende implementeringsproces.

Det kan fx være en repræsentant for den lokale ledelse, som deltager i forløbet og med egne ord forklarer, hvorfor den nye indsats er relevant i en konkret kontekst. Det kan være, at lokale strategier og værktøjer indgår som en del af pensum i forløbet. At den enkelte deltager – mellem to undervisningsgange – skal afprøve det, som han/hun har lært, ifm. sin daglige kontakt med borgere. At der i forløbet indgår fx supervision, coaching på arbejdspladsen eller sparring med en lokal projektleder.

Det særligt tilpassede forløb følger udviklingen og forandringen til dørs.

Varierende undervisningsformater

”Der er sket en del i uddannelsessektoren, og i dag mødes man ikke længere kun af – undskyld udtrykket – røv-til-bænk-undervisning. Underviserne benytter den nyeste viden om, hvordan man kan understøtte, at det lærte omsættes til praksis og hvilke faktorer, der er afgørende for en vellykket implementering i organisationen”, fortæller Dorte Vangsø Rasmussen.

Deltagerne møder i dag undervisere, som ved, at fleksibilitet i en presset hverdag er vigtigt, og som er eksperter i at tilrettelægge hele eller delvist digitale forløb med kreative indslag, der motiverer og fastholder. Fx består blended learning-forløb i udgangspunktet af 20% online formater, hvor deltagerne har mulighed for at lære sammen og hver for sig.

Andre offline læringsformater kan også komme i spil – afhængigt af deltagernes forudsætninger og de tilgængelige ressourcer. Det kan være simulation, supervision, videooptagelse af praksis, forskellige feed back-formater eller at løse opgaver undervejs, som tager udgangspunkt i organisationens virkelighed.