Gå til indhold

To skoleledere: Vi skal gentænke undervisningen efter corona

Tilbageholdende elever får mulighed for at shine, og fleksibilitet i undervisningen er godt for eleverne. Sådan lyder nogle af de refleksioner to skoleledere italesætter, når de kigger tilbage på skoletiden under corona.

Efter mere end et års periodevis coronanedlukning, er skolerne på vej mod en mere normal hverdag. Men hvad har pandemien betydet for eleverne, og hvad tager skolerne med fremover?

Jesper Okholm, der til daglig er skoleleder på Stoholm Skole i Viborg, påpeger, at selvom der har været udfordringer i den digitale hverdag, har skolen også lært en masse, som man vil lade sig inspirere af. Han fremhæver blandt andet, at nedlukningen har gjort det muligt at komme tættere på den enkelte elev igennem onlineundervisning.

”I flere tilfælde har det givet lærerne mulighed for at komme tættere på den enkelte elev, netop fordi man kan snakke én til én i et uforstyrret, digitalt rum. Den nærhed betød, at mange lærere pludselig vidste mere om, den enkelte elevs faglige niveau og trivsel, end de gjorde førhen”, siger Jesper Okholm.

Uforstyrret læringsrum gavner særligt to elevgrupper

På Stoholm Skole er der således en del elever, som har haft gavn af at sidde i et uforstyrret læringsrum på hjemmefronten.

”Der er især to elevgrupper, som især har oplevet positive effekter af onlineundervisningen; elever med en diagnose, hvor en normal udfordring er, at de mærker forstyrrelser i form af støj i det fælles læringsrum. Samtidig har vi også en gruppe, som man måske kan kalde de lidt mere stille elever, der normalt ikke vil række hånden op, og som nu pludselig har haft modet til at deltage mere aktivt. Det har især hjulpet dem, at de har haft en følelse af at være i et mindre rum,” siger skolelederen.

Stoholm Skole vil derfor fremover overveje, hvordan man kan lade sig inspirere af de digitale rammer:

”Der kan være meget at hente fra de digitale undervisningsrum. Måske kunne man forestille sig, at eleverne kommer i skole fra 8 til 12 og herefter arbejder hjemme om eftermiddagen. Corona har betydet, at vi som skole har fået et langt større repertoire, når det kommer til forskellige undervisningsformer og forskelligt undervisningsindhold,” forklarer Jesper Okholm.

Skal forældre være en del af skolerummet?

Også i den anden ende af landet på Hillerød Lilleskole har de digitale rammer givet anledning til refleksion.
Skoleleder Sanne Wiedemann fremhæver også variation og ro og fordybelse, som positive sideeffekter af nedlukningen.

”Nogle af de større elever har efterspurgt, om man fremadrettet kunne have en mere varieret struktur, hvor noget af undervisningen foregår hjemmefra eller måske udendørs. Derfor reflekterer vi over, hvordan vi kan dyrke roen og fordybelsen i stoffet. Fx via hjemmearbejde eller undervisning i mindre grupper, så vi ikke altid dyrker det store klasseformat,” fortæller Sanne Wiedemann.

På Hillerød Lilleskole har man også oplevet en øget selvstændighed hos børnene, som bl.a. er affødt af, at man siger farvel til mor og far udenfor.

”Vi har blandt andet talt med en psykolog om, hvordan børnene vokser bedst. Og her har nedlukningen også haft en betydning, fordi børnene selv tager deres rygsæk og selv går ind i skolen. Det kan give dem en ny selvopfattelse. Vi har derfor reflekteret over, hvordan vi kan dyrke den selvstændighed, som børnene udviser, når de er på skolen og i klasserummet, og ikke har deres forældre med på sidelinjen. Måske er det ikke utænkeligt, at forældrene skal sige farvel til børnene udenfor skolerummet i fremtiden” siger Sanne Wiedemann.

Har du brug for faglig udvikling?

Læs her om moduler og kurser, som vi udbyder på Københavns Professionshøjskole:

Udeskoledidaktik

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Find den efter-/videreuddannelse på skoleområdet, som passer til dit behov