Gå til indhold
Ida og Helena i coaching situation

Styrk din evne til at kommunikere med en coachende tilgang

En workshop eksklusivt for alle, der har taget KP konsulentuddannelsen

Om workshoppen

Invitation til Reunion – eksklusivt til dig, der har deltaget på KP konsulentuddannelsen.

Kom og lær nye samtaleteknikker baseret på en coachende tilgang og mød dine tidligere medstuderende til fælles læringsaktiviteter og udveksling af viden og erfaringer.

Dagen byder på en kombination af nye inputs og inspiration og så eget arbejde med at træne og overføre det til din egen praksis.

Om eftermiddagen bliver der mulighed for at deltage i læringsnetværk og fortsætte fordybelsen og udvekslingen mellem jer.

Det får du ud af workshoppen

Vi zoomer ind på, hvordan coachende tilgange kan styrke vores konsultative arbejde ved at udforske og udfordre den fælles kommunikation.

En coachende tilgang adskiller sig fra decideret coaching ved at være uformel, og du kan bruge den i hverdagens kommunikation.

Ved at bruge en coachende tilgang kan du lukke op for refleksion og læring og derved skabe stærkere resultater i dit daglige arbejde.

Bliv styrket i læringsnetværk

Der bliver også tid til at netværke og ”catche up” med dine tidligere medstuderende og udveksle erfaringer. Efter formiddagens program har I mulighed for at spise fælles frokost i kantinen (for egen regning), hvor der vil være reserveret et bord til jer.

Efter frokost får I mulighed for at mødes i læringsnetværksaktiviter i nyblandede netværksgrupper uden underviser. Her kan I deltage i en fælles videre udforskning af, hvordan den coachende tilgang kan bruges i jeres egen praksis. I får en procesguide udleveret og et lokale til jeres rådighed – i stil med læringsnetværksdagene.

Der er morgenmad leveret af kantinen. Kom gerne fra kl. 8.30, hvor morgenmaden vil være klar til jer.

Program

Del 1: med underviser

08.30

Morgenmad og networking

09.00

Oplæg om coachende tilgang i arbejdslivet kombineret med refleksionsøvelser

v. Mia Fihl

10.00

Træning i konkrete greb og metoder til at praktisere en coachende tilgang samt sparring og feedback

11.00

Udveksling af egne erfaringer med samtalefacilitering

11.30

Opsamlende om coachende tilgange

v. Mia Fihl

Del 2: uden underviser

12.00

Mulighed for frokost for egen regning i kantinen

12.45

Mulighed for at indgå i læringsnetværksarbejde ud fra procesguide

15.00

I siger farvel og på forhåbentligt godt gensyn til hinanden!

Tilmelding

Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.

Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
    • at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?

Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:

  • Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk
  • Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.

Kursus

Københavns Professionshøjskole (KP)

Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.

Der udstedes ikke bevis for en temadag.

Der er pt. ingen aktive hold. Vi opdaterer denne side, så snart vi åbner for tilmelding til nye hold.

Har du spørgsmål til hold og tilmelding, kan du kontakte os på tlf.: 72 48 75 40 eller mail: stu-vu@kp.dk

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Mia Fihl

Lektor

+45 41 89 86 42