Interessér dig for, hvad der motiverer dine ansatte

Det bliver ofte debatteret, hvad der skal til for at få flere uddannede medarbejdere ind på velfærdsområder, så vi kan blive det velfærdssamfund, som vi ønsker at være i en tid, hvor demografien ændrer sig – vi bliver flere ældre medborgere – samtidig med, at vi oplever små årgange på arbejdsmarkedet, og at færre søger ind på velfærdsuddannelserne.

Hvis vi skal lykkes med at tiltrække og fastholde flere ansatte på fx skoler, i sundhedsvæsenet og i daginstitutioner, så skal politikerne og ledere i det offentlige se nærmere på flere forhold – herunder arbejdsforholdene, som de professionsuddannede arbejder under.

Fokus på dét, som fagligt motiverer de ansatte

I forhold til hele rekrutterings- og fastholdelsesproblematikken er det vigtigt, at offentlige ledere interesserer sig for, hvad der fagligt motiverer deres ansatte, og hvorfor de overhovedet har valgt at uddanne sig til fx lærer eller sygeplejerske, mener forsker fra Københavns Professionshøjskole.

”Det er et problem, at vi som samfund har forsømt at interessere os for de professionelles bevæggrunde for at vælge eller fravælge uddannelser og jobs på velfærdsområdet. Vi bliver simpelthen som samfund nødt til at interessere os for, hvordan fx sygeplejersker, lærere, pædagoger tænker, føler og træffer valg. Og vi bliver nødt til at indrette den offentlige sektor herefter, hvis vi vil gøre det attraktivt for dem at søge arbejde og blive der på længere sigt”, siger Nana Vaaben, forsker og docent på Københavns Professionshøjskole, om, hvad der skal til for at forbedre arbejdsmiljøet på velfærdsområderne.

Velmenende ledere: ”Sænk ambitionerne” og ”bare gør arbejdet ’godt nok’”

Medarbejdere beretter om, at de af deres velmenende ledere og kolleger får at vide, at de må sænke ambitionerne og nøjes med at gøre arbejdet ”godt nok”, for det er, hvad der er råd til.

Men hvordan kan du ’sænke ambitionerne’ som fx sygeplejerske i det nære sundhedsvæsen, hvor du har en borger, der bevæger sig langsomt og stiller dig som professionel i en situation, hvor du ikke kan nå alle opgaver og samtidig respektere den ældre borgers tempo og døgnrytme? Eller som lærer eller pædagog, når man har børn i sin varetægt, som mistrives, og man ikke kan nå rundt til alle?

Skulle man alligevel som medarbejder lade sig overtale til at sænke ambitionerne, kan man godt glemme det igen, for den løsning er forældre og pårørende slet ikke med på.

Når du som leder vejleder dine ansatte til at ’sænke ambitionerne’, så er du også med til at presse dem ift. deres personlige og professionelle værdier, integritet og moral. Din udmelding gør de svære situationer til deres eget ansvar og deres eget problem.

”Velfærdsprofessionelle er drevet af at løse deres kerneopgave, og de bliver motiveret af at påtage sig en særlig forpligtelse for samfundets svage. Netop derfor kan man ikke bare beslutte, at de skal lade samvittigheden blive hjemme og nøjes med at gøre det, de får besked på”, siger Nanne Vaaben.

Du risikerer, at dine ansatte oplever det, man kan kalde ”moralsk stress”. Dvs. når dine ansatte forhindres i at gøre det, som de ved er det rigtige at gøre, så melder deres eksistentielle tvivl sig ofte: ”Kan jeg se mig selv og andre i øjnene?”. ”Vil jeg være sådan?”, ”Vil jeg have det sådan?”, ”Er jeg overhovedet det rigtige sted?”.

For mange velfærdsuddannede står moralsk stress centralt i udviklingen af et belastende psykisk arbejdsmiljø, hvor frustrationer, jobutilfredshed og udbrændthed er en del af hverdagen – og så er der ikke langt til tanken om, at en opsigelse eller et brancheskifte måske er den eneste udvej.

Indret arbejdspladsen efter følelsesmæssigt engagement

Hvis du som offentlig leder ønsker at fokusere på, hvordan du skaber bedre arbejdsforhold, der kan fastholde ansatte og tiltrække nye, er det vigtigt, at du interesserer dig for, hvordan dine nuværende og kommende ansatte tænker, føler og træffer valg. Og at du er villig til at indrette arbejdspladsen herefter.

Her skal du bl.a. tage højde for de velfærdsprofessionelles samvittighed og følelsesmæssige engagement i arbejdet.

Vigtige overvejelser:

• Hvad kan jeg som leder gør for at hjælpe mine medarbejdere, når de oplever moralsk stressende situationer?
• Hvad kan jeg gøre for at forebygge, at moralsk stressende situationer opstår?
• Hvor meget af det kan jeg klare ”i egen butik”, og hvad skal jeg ”lede opad” og kæmpe for at få ændret?

Vil du vide mere?

På Københavns Professionshøjskole udbyder vi videreuddannelse og kompetenceudvikling, der er rettet mod ledelse og arbejdsmiljø.

Modul: Ledelse og arbejdsmiljø

Læs også om vores ledelsesfaglige konsulentydelser, hvis du er interesseret i skræddersyede forløb, som er særligt tilpasset jeres lokale behov.

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan du som leder kan forebygge moralsk stres?
Læs mere fra Nana Vaaben her: