Gå til indhold
Ung mand i midt forklaring

Sådan styrker du pårørende- og netværkssamarbejdet

Samarbejdet med pårørende til borgere i udsatte positioner er vigtigt, men kan også være en svær øvelse for den fagprofessionelle. Få input til, hvordan du styrker og understøtter det velfungerende pårørende- og netværkssamarbejde.

Af Sara Dalgaard, specialkonsulent på det socialfaglige område, KP’s Videreuddannelse.

Pårørende og netværk til borgere i udsatte positioner er en vigtig kilde til informationer og ressourcer, der kan gavne borgerens forløb og trivsel. Men den fagprofessionelles og de pårørendes forskellige tilgange til borgeren og forløbet kan også skabe udfordringer og konflikter i samarbejdet.

Så hvad skal der til for at styrke og understøtte pårørende- og netværkssamarbejdet?

Få her input til den faglige samtale på din arbejdsplads.

Sæt dig i den pårørendes sted

Et styrket pårørende- og netværkssamarbejde er kendetegnet ved dialog og tillid mellem de fagprofessionelle og de pårørende. Her er det helt centralt, at den fagprofessionelle er øvet i at ‘skifte perspektiv’ og kan sætte sig i den pårørendes sted.

Når dette perspektivskifte lykkes, giver det os nye muligheder i samarbejdet med de pårørende. Fordi vi får en forståelse for deres ståsted, som vi kan handle på.

Malene Damsholt og hendes kolleger fra bostedet Ny Ellebjerg i Københavns Kommune har samarbejdet med Københavns Professionshøjskole om udviklingen af et tilpasset uddannelsesforløb til medarbejdere og ledere på bostedet. Det er der kommet disse gode betragtninger ud af:

  1. Anerkend følelserne og krisen

    Når følelserne tager over, og den pårørende bliver vred eller ked af det, må kommunikationen og dialogen tage udgangspunkt i, at det ER en kritisk situation. Det betyder, at den fagprofessionelle skal lytte og anerkende den pårørendes perspektiv og møde den pårørende, hvor han/hun er. I disse situationer giver det ikke mening at tale rationelt om fx normering, eller at der også er andre beboere at tage hensyn til.

    ”Jeg havde en svær samtale med en pårørende om konflikter, som vi begge oplevede i samarbejdet, og så gik det op for mig, at jeg skulle møde hende på en helt anden måde. Jeg skulle anerkende den svære situation, hun stod i, møde hende følelsesmæssigt og undlade at ‘forklare’. Først derefter kunne vi forsigtigt begynde at gå i dialog”, siger Malene Damsholt.

  2. Hvad ville du selv være optaget af?

    ”Forsøg at ændre dit perspektiv på sagen ved at reflektere over, hvad du selv ville være optaget af, hvis det var din datter, der boede her hos os”, siger Malene Damsholt.

    Den pårørende er ikke fagprofessionel, men tilknyttet borgeren på en anden og måske mere følelsesbetonet måde. For den pårørende er borgeren en datter, far, morfar eller ven – en relation med en historie, der medfører forventninger, sorg og håb. Dette refleksionsspørgsmål kan træne den fagprofessionelle i at forstå situationerne fra den pårørendes perspektiv og skabe rummelighed i tilgangen til pårørendesamarbejdet.

  3. Invitér til dialogmøde

    Planlæg jeres samarbejde, og sæt tid af til dialog med de pårørende. Det kan være indflytningsmøder, hvor I kommer godt fra start. Det kan være gode råd fra pårørende, hvor de kan komme med ideer og få indflydelse.

    Eksempler på spørgsmål, som Malene stillede til et dialogmøde, var: ”Hvad kunne I tænke jer i vores samarbejde? Hvad ønsker I mere af i vores samarbejde? Hvordan er det for jer som pårørende at komme her på bostedet? Hvordan ville I ønske, at I var taget imod, da jeres barn flyttede til bostedet? Hvordan kan vi gøre det endnu bedre for fremtidige pårørende?”

    Noget af det, der kom frem på dialogmødet, var, at de pårørende savnede mere information. Det betyder bl.a., at medarbejderne i dag har et større fokus på at give de pårørende besked om både gode og dårlige episoder, som udspiller sig i beboernes hverdag.

  4. Vær opmærksom på, hvordan I taler om de pårørende

    Hvis I har en kultur på arbejdspladsen, hvor fortællinger om ’bøvlede’ pårørende er legitime, så kan det bremse det gode pårørendesamarbejde. Dvs. jeres evne til at indtage de pårørendes perspektiv formindskes, og i stedet bliver samarbejdet et ’dem og os’. Vær derfor opmærksomme på, hvordan I taler om de pårørende og samarbejdet. En god grundregel er ‘tal om de pårørende som om, de er til stede i rummet’.

    ”Hvis mit blik er snævert, så påvirker det hele organisationen. For så påvirker det den måde, jeg er med til at tale om konflikter og udfordringer på.”, siger Malene Damsholt. ”Netop derfor er lederens bevidsthed om sprog, og hvordan svære ting italesættes vigtig. Uden at ville det kan man komme til at skabe afstand i stedet for at bygge bro”, afslutter hun.

     

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at vide, hvad Københavns Professionshøjskole kan hjælpe jer med ift. kompetenceudvikling og pårørendesamarbejde? Så læs videre her.

Sara Dalgaard Christoffersen

Specialkonsulent

+45 24 29 64 75