Gå til indhold
Børn i leg

Giv nyankomne flygtningebørn en god modtagelse på din skole

Få 4 gode råd om, hvordan du tager godt imod nyankomne flygtningebørn, så de bliver en del af skolens og klassens læringsfællesskaber.

Af Hanne Vandal Hansen og Helene Thise, lektorer på Københavns Professionshøjskole, Videreuddannelse.

Flygtningebørn fra fx Ukraine ankommer i disse dage til de danske kommuner og folkeskoler. De har ret til undervisning og skal derfor tilbydes undervisning på skoler, i modtagelsestilbud og senere i almenklasser. Det betyder, at mange skoler og lærere står over for en meget udfordrende opgave:

Hvordan tager vi imod den nyankomne elev, som ikke taler dansk, og skaber både fysiske, sociale og pædagogiske deltagelsesmuligheder fra starten?

Få 4 gode råd

Få 4 gode råd

Ofte står modtage- og faglærere og har brug for konkrete, praksisorienterede redskaber, som på tværs af sprog kan hjælpe dem med at inddrage de nyankomne elever i klassens læringsfællesskaber.

Få her gode råd om, hvordan den opgave kan gribes an:

  1. Fokusér på den nye elevs sociale trivsel

    Når læreren får besked om, at der kommer en ny elev i modtageklassen, er den første og vigtigste opgave at have fokus på elevens sociale trivsel. Læreren bør tale med klassen om, hvordan alle kan bidrage med at gøre skolestarten tryg og god for den nye elev. Det er desuden en god idé at producere et lille hæfte med startsætninger, f.eks. “jeg er sulten”, “må jeg være med”, “jeg er glad/ked af det” osv. på både dansk og den nye elevs sprog. Det er vigtigt, at eleven får små succesoplevelser i løbet af dagen. Gør det nemt for eleven at navigere i dagens program og tilrettelæggelse. Hvad skal der ske? Skal vi læse, lytte, holde frikvarter, spise frokost eller andet.

  2. Brug de ressourcer, som eleven kommer med

    Når den nyankomne elev starter i skolen, har eleven udviklede sproglige kompetencer på sit modersmål og har viden om verden gennem sin opvækst og eventuel skolegang. Du har som modtagende lærer et ansvar for at interessere dig for disse kompetencer og lade eleven bruge sine ressourcer i læringen. Afdækningsværktøjer som fx ’Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer’ kan hjælpe dig med at få indblik i ressourcer, som eleven kommer med, og møde eleven med anerkendelse. (EMU https://emu.dk/grundskole/saerlige-elevgrupper/hele-vejen-rundt-om-elevens-sprog-og-ressourcer)

  3. Inddrag alle sprog i klassen

    Sproglig aktivitet hænger tæt sammen med læring. Lad derfor eleverne læse, skrive, lytte og tale på flere sprog, giv tid til at oversætte, tænke og tale på alle klassens sprog. Brug alle kneb til at oversætte og visualisere. Brug SayHi og Google Translate. Når du som lærer stiller spørgsmål til klassen, så bed eleverne om at diskutere svaret med deres makker, før de rækker hånden op.

    Den nyankomne elev kan søge informationer om et fagligt indhold på sit eget sprog på nettet. Find tekster på andre sprog, og samarbejd desuden med skolens DSA-lærere og vejledere.

  4. Brug flere sprog i læreprocessen

    En nyankommen elev kan selvfølgelig ikke deltage i undervisningen på lige fod med andre elever. Det er derfor vigtigt, at vi skaber deltagelsesmuligheder og sikrer sproglig aktivitet. Lad eleven tage afsæt i det sprog, som eleven allerede kender til, så han/hun deltager og aktiveres ift. det faglige indhold. Den flersproglige aktivitet i læreprocessen er vigtig. For tilegnelse af et nyt sprog – i dette tilfælde dansk – styrkes faktisk, når man inddrager elevernes flersprogede ressourcer i processen.

    Læreren kan fx planlægge samtalelektier som en måde at inddrage den nyankomne elevs sprog og viden på i skolearbejdet. Samtalelektier er en lektie, der laves derhjemme og i samarbejde med familien. Hvis klassen fx skal arbejde med eventyrgenren, så kan læreren formulere spørgsmål, som eleven kan stille sine forældre. Fx ‘kender I eventyr eller andre historier fra dengang, I gik i skole?’ . Eleven og forældrene taler så om opgaven derhjemme på deres stærkeste sprog.

    Samtalelektien aktiverer på den måde familiens viden og sprog, hvilket kan bruges som springbræt til den faglige læring i skolen.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at vide mere om, hvilke muligheder du har for at styrke din faglighed og dine kompetencer ift. at modtage nyankomne flygtningebørn i din undervisning?

Så læs videre her:

Kontaktperson

Hanne Vandal Hansen

Lektor

+45 41 89 73 14