Sådan bruger og fastholder I nye kompetencer på jeres skole
”Det faglige fokus på 'den sproglige dimension i fagene' er i dag en tilgang i undervisningen, som er brugt og anerkendt" siger Thue Friislund, skoleleder på TiendeklasseCenter Roskilde.
13. februar 2024
Blandt de 200 elever, der går på TiendeklasseCenter Roskilde, er der en mindre gruppe tosprogede elever, som er ’sent ankomne flygtninge og indvandrere’.
Det er en elevgruppe, som er på TiendeklasseCenter Roskilde, fordi de skal rustes til at kunne indgå i undervisningens faglige samtaler og i de forskellige sociale aktiviteter, som en skoledag består af. Målet er nemlig at få dem ind på en ungdomsuddannelse og videre i det danske uddannelsessystem.
Ønske om at støtte tosprogede elever
For at imødekomme dette mål ønskede ledelsen og personalet på TiendeklasseCenter Roskilde netop at udvikle deltagelsesmulighederne for denne elevgruppe. Give dem et ekstra fagligt skub, så de hurtigere kunne deltage i undervisningen på lige fod med de øvrige elever.
”Men det er ikke noget, der sker af sig selv – at de (sent nyankomne flygtninge og indvandrere, red.) løfter sig fagligt ude i klasserne. Vi var også nødt til at udvikle kompetencer blandt de ansatte ift. at kunne løfte elever med en ikke-dansksproglig baggrund. Vi besluttede derfor, at vi ville give alle lærere kompetencer omkring ’den sproglige dimension i fagene’”, siger Thue Friislund.
Kompetenceudviklingen skulle give lærerne værktøjer til at identificere og arbejde med fagsproget i undervisningen. En indsats der skulle udvikle de ikke-dansktalende elevers sproglige færdigheder, så de bedre kunne tilegne sig ny viden i fagene dansk, engelsk og matematik.
Danske elever fik også gavn af indsatsen
Hurtigt fandt ledelsen og personalet på TiendeklasseCenter Roskilde ud af, at det ikke kun var gruppen af tosprogede elever, der fik glæde og gavn af indsatsen. Skolens fagligt svage danske elever fik også styrket deres faglige kompetencer. De blev mere aktive i timerne og forstod bedre fagenes logikker og sprog.
”Det gik op for os undervejs, at det ikke kun var de tosprogede, der fik gavn af indsatsen. Det var faktiske også de elever, som fagligt set er knap så stærke og har brug for et løft. Målet var i første omgang at sætte ekstra fokus på de elever, som var komme til Danmark, men det viste sig, at de værktøjer, som vi fik, de også kunne bruges til at løfte andre elevgrupper, som var udfordret”, siger Thue Friislund.
En naturlig del af måden at undervise på
I dag er viden og metoder fra ’Den sproglige dimension i fagene’ en naturlig del af måden, som de underviser på i TiendeklasseCenter Roskilde. Men i forbindelse med nyansættelser, og når gode kolleger stopper, kan det være udfordrende at holde fast i den nye tilgang i undervisningen og de nye kompetencer og færdigheder.
Gennem tolærerordninger har skolen udviklet en form for sidemandsoplæring, hvor viden fra forløbet deles med nye lærere på skolen.
”Det faglige fokus på den sproglige dimension i fagene er blevet en del af hverdagen og er i dag en tilgang i undervisningen på skolen, som er brugt og anerkendt. Når der kommer nye lærere ind, så starter vi ikke forfra. Der har vi sikret, at de får en overlevering, så de også indgår i den kompetenceudvikling, som medarbejderne på skolen har været igennem,” siger Thue Friislund.
Stærk meningskæde fra leder til lærer og praksis
Grunden til at de lykkes med at fastholde ny viden og nye kompetencer på skolen i Roskilde er, ifølge Thue Friislund, at der har været en stærk meningskæde fra leder til lærer og praksis.
Lærerne har været med til at definere behovet for nye kompetencer, og alle ansatte har været med til at undersøge, hvornår de i det daglige er udfordret. Lærernes behov for ny viden og nye kompetencer har været et pejlemærke gennem hele udviklingsforløbet, og underviseren fra Københavns Professionshøjskole er blevet holdt fast på, at netop dét skal være fokus. Dermed har det været tydeligt for de ansatte, hvad meningen med projektet er.
”Hvis man sætter sådan et projekt i gang, og det så kører af sporet – de ansatte ikke kan se meningen med det – så vil der sidde en masse lærere, som tænker ’okay, nu skal vi bare igennem det her, og så til næste år kommer der nok noget andet’. Sådan må det ikke være,” afslutter Thue Friislund.
Få gode råd om planlægning af udviklingsforløb
Hanne Vandal fra Københavns Professionshøjskole var konsulent på kompetenceudviklingsforløbet hos TiendeklasseCenter Roskilde.
Her kommer hun med gode råd om, hvordan I bedst planlægger og tilrettelægger et kompetence- og udviklingsforløb på din skole, så I bruger og fastholder de ny kompetencer og færdigheder i en travl hverdag.
-
Inddrag det pædagogiske personale
Både ledelsen og det pædagogiske personale skal være enige om, hvad udfordringen er, og hvilken indsats der skal iværksættes for at håndtere den. Der skal sættes god tid af til, at både ledelse og personalet kan diskutere perspektiver på udfordringen for derefter at foretage et fælles valg. Når personalet skal inddrages i denne fase, handler det bl.a. om, at den nye udvikling skal ledes og gennemføres af dem. Indsatsen griber ind i deres daglige praksis. Den griber ind i selve skolens maskinrum, klasseværelset. Har ledelsen ikke fuld opbakning blandt personalet, vil det påvirke lærernes motivation og vilje til at tage ejerskab over projektet.
-
Lad udviklingen tage den tid, som det kræver
Skoleudvikling, forandringsprocesser og nye praksisser tager tid at udvikle og forankre, og her ligger kompetenceudviklingens akilleshæl. Ofte vælger ledelse og personale, at den udvalgte konsulent skal holde et eller flere oplæg efterfulgt af enkelte sparringsøvelser. Der kan være mange grunde til, at skolerne ønsker korte forløb, men problemet med netop dem er, at der meget sjældent kan skabes overførsel af viden og metoder fra oplæg til klasseværelset. Måske husker lærerne enkelte pointer i den første tid efter, men ofte bliver de desværre hurtigt begravet i en hektisk hverdag.
Hvis en ny praksis skal udvikles og implementeres, så er en effektiv metode bl.a. aktionslæring med efterfølgende sparring over en periode på 1-3 år. Lærerne har nemlig brug for metoder, der er ’hands-on’, og de har brug for at øve sig over mange gange. Ifølge flere skoleudviklingsforskere kræver implementering af ny praksis, at lærerne øver sig op til 25-30 gange før, den nye indsats er udviklet og omsat til pædagogik i egen praksis.
-
Hav fokus på implementering i det daglige
Når skoler arbejder med udviklingsprojekter, er der ofte et misforhold mellem det arbejde de lægger i indsatsens indhold og udvikling (ofte 90%), og det arbejde de lægger i indsatsens implementering (ofte 10%).
Udfordringen er, at det burde være modsat. En indsats skal vedligeholdes, genbesøges og videreudvikles af ledelsen og det pædagogiske personale. Det sker ikke af sig selv. Skolen kan med stor fordel udvikle procedurer for, hvordan den sikrer overførsel af viden og metoder ved lærerskifte, ved lederskifte eller ved nye politikker. Hvem skal sørge for oplæring af det nye personale? Hvordan sættes den nye pædagogik på dagsordenen i de forskellige teams, så alle lærere anvender de nye metoder?
Der er mange vigtige overvejelser og beslutninger at forholde sig til. Men hvis skolen blot buldrer videre til næste nye indsatsområde, nye metoder, nye konsulenter uden at forholde sig til det, der var på vej, så kan det ikke undre nogen, at lærerne bliver metaltrætte og modstræbende.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide, hvad Københavns Professionshøjskole tilbyder af skræddersyede forløb og kompetenceudvikling på skoleområdet?
Så læs mere her:
Konsulentydelser på skoleområdet.