Gå til indhold

Psykologisk tryghed og professionel omsorg – forebyggelse af mistrivsel og forråelse

Omsorg som faglig praksis - få viden om, hvordan psykologisk tryghed og professionel omsorg kan styrke trivsel, samarbejde og faglighed i pædagogisk praksis.

Om kurset

Det får du ud af kurset

På kurset arbejder du med udgangspunkt i teorier og forskning om psykologisk tryghed og professionel omsorg. Du får mulighed for at reflektere over, hvordan tryghed i samarbejdet kan styrke læring, faglig udvikling og ansvarlighed, samt hvordan omsorg som faglig praksis rummer etisk dømmekraft, relationel forståelse og bevidsthed om egne grænser.

Det faglige indhold på kurset

Kurset introducerer centrale begreber og perspektiver på psykologisk tryghed og professionel omsorg.

Vi undersøger, hvad der kendetegner psykologisk trygge fællesskaber, og hvordan en kultur med åbenhed og konstruktiv feedback kan styrke faglighed og samarbejde.

Du bliver introduceret til professionel omsorg som en etisk og relationel praksis, der går ud over “varme hænder” og handler om at kunne se og forstå sig selv og andre i samspil.

  • Dag 1: Psykologisk tryghed i pædagogiske fællesskaber – Teoretiske perspektiver, samarbejdskultur og refleksionsøvelser med afsæt i egen praksis.
  • Dag 2: Professionel omsorg og forebyggelse af omsorgstræthed, moralsk stress og forråelse – Omsorg som faglig og etisk praksis, omsorgens dilemmaer og betydning for trivsel.

Om undervisningen

Undervisningen veksler mellem korte oplæg, dialogiske drøftelser og refleksionsøvelser i mindre grupper. Vi arbejder praksisnært med deltagernes egne erfaringer og inddrager faglitteratur, cases, film- og podcastklip. Undervisningen er undersøgende og bygger på principperne for psykologisk tryghed og kollegial læring.

Hvem deltager?

Kurset henvender sig til fagprofessionelle inden for det pædagogiske og sociale felt – fx pædagoger, lærere, social- og sundhedsassistenter, miljøterapeuter eller medarbejdere på special- og botilbud, der arbejder med børn, unge eller voksne med særlige behov. Der kræves ingen særlige forudsætninger for deltagelse.

Underviser

Anne Suhr, Lektor, ph.d.
Anne Suhr er lektor på Københavns Professionshøjskole og underviser på Diplomuddannelsen i Pædagogik. Hun har en ph.d. i socialpsykologi og er specialist i mentaliseringsbaseret terapi. Anne arbejder med undervisning, konsulentopgaver og udviklingsprojekter inden for pædagogik, psykologi og socialt arbejde. Hun lægger vægt på at skabe praksisnære læringsrum, hvor teori, erfaring og refleksion kobles for at styrke professionelles forståelse af relationer, udvikling og trivsel.

Ester Holte Kofod, Adjunkt, ph.d.
Ester Holte Kofod er autoriseret psykolog, ph.d. og adjunkt hvor hun underviser bl.a. på den pædagogiske diplomuddannelse i psykologi. Fagligt er hun optaget af, hvordan psykologisk viden er med til at forme kulturelle forståelser af normalitet, sundhed og menneskesyn. I sin undervisning fokuserer hun på at omsætte psykologfaglig viden i praksissammenhænge og på, hvordan viden kan skabes i og gennem praksis.

Gratis pladser

Der er 30 gratis pladser til dette kursus til medarbejdere fra det specialiserede socialområde. Dette finansieres af Social- og Boligstyrelsen, som led i en bevilling rettet mod opkvalificering af medarbejdere på det specialiserede socialområde.

Du kan få tilskuddet hvis du arbejder med borgere på det specialiserede socialområde. Det omfatter børn, unge og voksne, der har nedsat funktionsevne eller særlige sociale og psykiatriske problemer. Du er således tilskudsberettiget hvis du arbejder i fx:

  • Specialbørnehave- eller skole
  • Botilbud, bofællesskab mv. for mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser
  • Opholdssteder
  • Socialpsykiatrien
  • Rusmiddelbehandling
  • Krisecentre eller herberg
  • Aktivitetstilbud

Du er ligeledes tilskudsberettiget, hvis du arbejder i en funktion, hvor du ikke arbejder direkte på et tilbud, men har dine primære arbejdsopgaver i direkte kontakt med borgere, der er tilknyttet et af ovennævnte tilbud. I tvivlstilfælde vil vi kontakte dig og bede om at dine arbejdsgiver bekræfte, at det forholder sig sådan.

For at få en gratis plads skal du i feltet ’Bemærkninger til uddannelsesinstitutionen’ skrive; “Jeg ønsker at søge gratis deltagelse” og angive, hvor du arbejder. Pladserne tildeles efter ”først til mølle”-princippet.

Hvis du arbejder i fx det almene skolesystem, behandlingspsykiatrien eller på beskæftigelsesområdet, eller sidder med rene myndighedsopgaver, er du som udgangspunkt ikke omfattet af bevillingen.

Kontaktperson ved skræddersyede forløb

Sharmila Maria Holmstrøm Juhlin

Chefkonsulent

+45 41 89 84 28

Tilmelding

Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.

Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

  • Hvis du framelder dig inden tilmeldingsfristen, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende kursus
  • Hvis du framelder dig efter tilmeldingsfristen, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus
  • Hvis du tilmelder dig efter tilmeldingsfristens udløb, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus, hvis du framelder dig
  • Hvis du bliver forhindret eller syg inden kursusstart, har din arbejdsplads mulighed for at sende en anden medarbejder

Alle afmeldinger og ombytninger skal sendes skriftligt til vores kursusafdeling:

Kursus

Københavns Professionshøjskole (KP)

Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.

Der udstedes ikke bevis for en temadag.

Forår 2026

Psykologisk tryghed og professionel omsorg - forebyggelse af mistrivsel og forråelse

Start- og slutdato

09.04.26 - 23.04.26

Tilmeldingsfrist

26.02.26

Nummer

1188446

Ledighed

Ledige pladser

Pris

Privatpersoner betaler moms, og virksomheder betaler ikke moms.

4.425 kr.

3.540 kr. ekskl. moms

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

Hvornår

Se alle datoer

2 kursusdage: 09.04.26 & 23.04.26 KL. 9.00-15.00

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Ester Holte Kofod

Adjunkt

+45 51 27 28 75

Anne Suhr

Lektor

+45 41 89 80 22