Når viden om hjernen skaber bedre læringsmiljøer

Børn med funktionsnedsættelser eller hjerneskader lærer bedre – udvikler sig fagligt og socialt – når de indgår i læringsmiljøer, som er tilpasset deres kognitive evner og udfordringer. Det vil mange pædagoger og lærere, som arbejder med børn på specialområdet, nikke genkendende til.

Sværere bliver det måske, når du som pædagog eller lærer skal gøre det – altså tilpasser skolens læringsmiljøer, så de imødekommer elever med funktionsnedsættelser. Men det kan neuropsykologien og -pædagogikken hjælpe dig med.

Når adfærd kan tegnes, måles og vejes

Ida Marie Mund, lektor på Københavns Professionshøjskole, oplever, at mange medarbejdere på specialområdet er glade for den naturvidenskabelige tilgang til udvikling af pædagogisk praksis.

Det skyldes ofte, at den kan tilbyde den enkelte pædagog og lærer meget konkrete greb og muligheder, som er nemmere at tage fat i end, hvad fx den klassiske læringstilgang kan tilbyde.

”Det bliver mere håndgribeligt, fordi viden om hjernen opleves som et perspektiv, der kan tegnes, måles og vejes. Det er ikke ’sandheder’, men blot en anden vinkel på elevernes adfærd, som åbner op for at afprøve andre indsatser.

Det er desuden et perspektiv, som kan skærpe dine og kollegernes blik for, hvilke muligheder I har. Dvs. med en neurotilgang har I nemmere ved at bevæge jer væk fra et mere eller mindre fastlåst ’det-kan-ikke-lade-sig-gøre-blik’ og i retningen af et ’ahh-ja-det-kunne-være-vi-kan-arbejde-den-her-vej-blik’. Neuropsykologi og -pædagogik tager afsæt i den nyeste viden om, at hjernen gror ved brug, og at der altid er en udviklingsvej“, forklarer Ida Marie Mundt.

Et fælles fagsprog på Geelsgårdskolen

Geelsgårdskolen er en specialskole, der tilbyder børn og unge med svære funktionsnedsættelser en skolegang fra 0. til 10. klasse. Sammen med Københavns Professionshøjskole har skolen i en årrække haft fokus på, hvordan neuroviden kan udvikle elevernes mulighed for at lære nyt.

Samarbejdet har givet skolens pædagoger, lærere, fysioterapeuter, talepædagoger, ergoterapeuter og psykologer en fælles viden på området. En viden, som også har givet medarbejderne et tværprofessionelt fagsprog, der hjælper dem med at se børnenes udviklingsmuligheder og samarbejde om dem.

”Vi så, at der var et udviklingspotentiale i at skabe et fælles fagligt sprog, som i sidste ende ville gavne børnene. Da vi til hverdag samarbejder på tværs af afdelinger og fagområder, er det meget vigtigt, at vi kan kommunikere effektivt med hinanden. Selvom neuropsykologi ikke er et nyt fag for mange af os, har det været enormt givende, at vi nu alle har samme grundviden og kommunikative værktøjer. Vi er blevet bedre til at kunne se de små udviklinger og muligheder hos børnene. På den måde kan alle medarbejdere blive endnu mere specifikke i de individuelle målsætninger, som de sætter for børnene, og ikke mindst kommunikere dem hensigtsmæssigt.

Forløbet har skabt en evolution for den viden, vi allerede sad inde med”, siger Kathrine Reedtz Espersen, afdelingsleder på Geelsgårdskolen.

De små ændringer, der gør en stor forskel

Et eksempel på en forbedring af læringsmiljøet på Geelsgårdskolen er et nyt syn på morgensamlingen.

“Skolens medarbejdere har arbejdet med, om det var meningsfuldt for børnene, at de alle sad i samme rum til morgensamlingen, eller om det var mere meningsfuldt at samles i mindre grupper, da flere elever havde koncentrationsvanskeligheder.

Desuden har de arbejdet med, om de skulle begynde morgensamlingen på en anden måde. Fx med sanseøvelser og symboler, som understøtter elevernes læring“, siger Ida Marie Mundt og understreger, at det er de små ændringer, der gør en stor forskel.

Andre kan også få glæde af neurovidenskaben

Spørger du Ida Marie Mundt, så er det ikke kun specialområdet, som kan få glæde af den neurovidenskabelige tilgang til udvikling af pædagogisk praksis. Neuropsykologi og -pædagogik er også relevante emner for skoler på almenområdet, hvor fx inklusionsproblematikker præger skoledagen og undervisningen.

”Neuroviden kan give lærere og pædagogisk personale konkrete greb og perspektiver, som forklarer udfordringer og kommer med mulige løsninger på problemstillinger inden for fx ADHD og autismespektrummet. Den tilbyder et individblik på de udfordringer, som kan opstå i fx en inklusionssammenhæng.

Når der i hver folkeskoleklasse er elever, som ikke passer ind i den norm, som vi sætter for folkeskolen – hvordan skaber vi så bedre rammer og læringsmiljøer for den elevgruppe?. Neuropædagogikken kan give den enkelte skole nogle konkrete bud på, hvordan vi løser de udfordringer”, siger Ida Marie Mundt.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig, og vil du videre mere om kompetenceudvikling inden for neuropsykologi og neuropædagogik? Så læs videre her:

Eller læs om dine muligheder for skræddersyede forløb inden for områderne: