Når matematik er en del af legen

Tager du og dine kolleger en varm sommerdag en tur til stranden sammen med børnene , så vil I måske begynde strandturen med at undersøge, hvad der ligger i vandkanten og skvulper rundt og indsamle sten og muslinger. Ret hurtigt begynder børnene at sortere deres sjove fund i farver, størrelser og måske i former.

Mønstre, mængder, former og antal

Situationen er et eksempel på en aktivitet, der giver dig som pædagog gode muligheder for at understøtte børnenes matematiske nysgerrighed og medfødte fornemmelse for mængder. Ved at have blik for matematikken i legen og tale om den aktivitet, som du er gået i gang med sammen med børnene, kan du sætte fokus på, hvordan den udspiller sig lige foran dem:

”Ej se, du har lavet et mønster i farver. Her er der to blå muslinger, og så er der to hvide muslinger. Ej, prøv at se, hvad du har lavet”.

Det er ’matematisk opmærksomhed’, når vi griber hverdagspraksis sammen med børnene og taler om mønstre, mængder, former og antal.

”Matematisk opmærksomhed handler om at ’se’ matematikken i legen. Det er ikke noget med, at pædagogerne skal undervise i tal og matematik, som er en misforståelse, man nogle gange kan møde i det pædagogfaglige miljø. Den legende praksis er stadig højt prioriteret, men nu bare med et blik for den matematiske interesse og fornemmelse, som børnene har, og hvordan pædagogen kan understøtte og udvikle den interesse hos børnene”, siger Thorleif Frøkjær, der er lektor på Københavns Professionshøjskole.

Nyfødte har fornemmelse for matematik

(Følgende er en forkortet version af EVAs artikel ’Matematisk opmærksomhed åbner børns verden’, hvor Thorleif Frøkjær medvirker, som lektor fra Københavns Professionshøjskole og tidligere formand for arbejdsgruppen, der har udarbejdet den del af de nye læreplaner, som handler om natur, udeliv og science.)

Forskningen viser, at børn har matematisk fornemmelse allerede fra fødslen. Selv om de hverken kan tælle, tegne eller gå, fornemmer de fx forskellen på få og mange og har en oplevelse af rum og former.

Senere bliver børnene i stand til at forstå, hvad forskellene betyder, og i takt med børnenes begrebsudvikling, bliver de også i stand til at formulere dem. Man kan sige, at dagtilbuds arbejde med matematisk opmærksomhed handler om at støtte børnene i at gå fra en matematisk fornemmelse til en matematisk forståelse, pointerer Thorleif Frøkjær. Det vil sige at hjælpe med at sætte ord og begreber på det, børnene oplever, så det giver mening i konteksten.

“Der er en tæt sammenhæng mellem matematisk og sproglig opmærksomhed. Børn erkender verden gennem de matematiske begreber og sproget omkring dem – hvad der er oppe, nede, trekantet, rundt, større end, mindre end”, siger Thorleif Frøkjær.

Afgørende betydning for børns udvikling

Det er først relativt for nylig, at vi er blevet opmærksomme på, hvor afgørende matematisk forståelse er for børns udvikling og deres evne til at klare sig senere i skolen og i livet.

“Vi har ikke tidligere vidst, at børn er født med talfornemmelse. Først for ti år siden begyndte vi at få de første valide studier, der viste, at børns matematiske forståelse, når de er 4, har afgørende betydning for, hvordan de klarer sig, når de er 12. Det er faktisk en stærkere indikator end børnenes sproglige udvikling,” siger Thorleif Frøkjær

Thorleif Frøkjær mener derfor, vi har en pligt til at styrke fokus på matematisk forståelse i danske dagtilbud. “Vi har god og sikker viden om, hvor stor en indflydelse matematisk forståelse har på børns senere evne til at begå sig. Vi ville være nogle skarn, hvis vi ikke tog vores viden om barnets udvikling alvorligt”, siger han.

Børn har brug for voksne, der gør sig tanker om matematiske opmærksomhed

Det må ikke komme til at handle om at ’lege skole’, men at legen fortsat må være i centrum. “Vi har forskning, der viser, at instruktionspædagogik, hvor voksne stiller børn opgaver og får svar, ikke virker. Tværtimod kan det i bedste fald være ligegyldigt. I værste fald kan det være med til at ødelægge børns kreativitet og nysgerrighed,” siger Thorleif Frøkjær.

På den anden side må vi heller ikke tro, at børn kan lære alt gennem fri leg.

“Den frie leg er nogle steder romantiseret. Børn har brug for voksne omkring sig, der har gjort sig nogle tanker om, hvad der fremmer børns opmærksomhed, hvor børnene er nu, hvor de kan udvikle sig,” siger Thorleif.

Så vejen frem er altså, at voksne på den ene side følger børnenes spørgsmål og på den anden side hjælper dem til deres nærmeste udviklingszone. Det gælder helt ned i vuggestuealderen, hvor børnene endnu ikke har noget sprog, pointerer han og slutter af:

“Små børn stiller spørgsmål med kroppen. Det er sådan, de undersøger verden. Hvis pædagogerne skal stimulere små børns matematiske forståelse, må de arbejde med deres egen kropslige nysgerrighed. De må ned og kravle for at tage udgangspunkt børnenes matematiske opmærksomhed.”

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at vide, hvad Københavns Professionshøjskole kan hjælpe dig og din arbejdsplads med ift. matematisk opmærksomhed? Så læs om det nye modul: