Når ønsker og behov er svære at udtrykke

Har du som pædagog eller lærer oplevet at stå med et barn eller et ungt menneske med multiple funktionsnedsættelser og tænkt:

Hvordan kommer den her unge mand til at lære det, som han ikke kan lige nu på egen hånd? Hvordan motiverer jeg ham, så han deltager mere aktivt i de daglige gøremål, bliver en del af et fællesskab eller kommunikerer med sine omgivelser?

Nogenlunde sådan havde pædagogerne Anne Sejersen og Mette Brinch Petersen det, da de første gang mødte ’Jakob’ på CSV (Center for Specialundervisning) i Vejle. En uddannelsesinstitution, der bl.a. tilbyder særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU) til 16-25-årige med særlige behov.

For selvom FN’s Handicapkonvention sikrer, at børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser har ret til at kommunikere frit og selvstændigt med deres omgivelser, så er muligheden for på eget initiativ at udtrykke egne ønsker, behov og oplevelser langtfra en selvfølge hos alle i denne gruppe. Og sådan var det også i Jakobs tilfælde.

Afvisende ung mand: ”jeg gider ikke”

De to pædagoger og kolleger hørte første gang om Jakob, da han begyndte på CSV, og de bl.a. fik informationer om, at han havde ’et stort behov for at blive skærmet for omverdenen’. Et behov, som dagligt blev udtrykt via en tydelig afvisende adfærd og tegnet ’jeg gider ikke’:

”Man kan sige, at da vi mødte Jakob, havde han en adfærd, der hurtigt blev kravafvisende. Forstået på den måde, at når man henvendte sig til ham med Tegn Til Tale’ – Jakob er døv – så fik man en hurtig respons, der enten var tegnet ’jeg gider ikke’, og så slog han sig selv hårdt i brystet, eller han kom med ’færdig-tegnet’. Så indledningsvist afviste han al kontakt. Noget, som vi i dag forstår som Jakobs forsvar mod de forskellige mennesker, der har villet ham noget. Han har muligvis ikke kendt til forventningerne ift. dét, som han skulle, når man kontaktede ham. Eller han er muligvis ikke blevet mødt med tilstrækkelig forståelse. Så hans respons var en hurtig afvisning, for så fik han ro og fred – så kom han ikke i en situation, hvor han var utryg”, fortæller Anne Sejersen.

Det er Mette Brinch Petersen meget enig i og supplerer:

”Jeg tror heller ikke, at Jakob på det tidspunkt – dér i begyndelsen – havde forstået, hvad han kunne med kommunikation. Det er det, vi har oplevet i den her proces. Vi har fra begyndelsen mødt ham med smil og ros, og vi har grebet de små udspil, som Jakob alligevel viste sine omgivelser. Vi fjernede alle krav og aktiviteter, som fik ham i forsvar, og så så vi, hvad der skete. På et tidspunkt gik det op for ham, at ’hey, jeg kan faktisk bruge det at kommunikere, symboler og min Tegn Til Tale til at få mine ønsker opfyldt’”.

Dynamisk udredning gjorde en stor forskel

Det var i forbindelse med Mette og Annes deltagelse på diplommodulet Komplekse kommunikationsindsatser vedrørende mennesker med funktionsnedsættelser, at de blev præsenteret for Dynamisk udredning. En undersøgelsesmetode, der gennem en række velafprøvede tilgange afdækker et menneske med funktionsnedsættelsers potentiale for kognitiv udvikling og undersøger, hvilke greb der kan støtte og igangsætte en positiv udvikling. Metoden har en undersøgende tilgang, der giver fagpersoner en konkret og målrettet viden om, hvad der virker, og hvilke anbefalinger der er gode at gå videre med ifm. nye indsatser.

En tilgang, som de to kolleger blev meget inspireret af ift. Jakobs situation og forsøgte at gøre til deres egen ved at tilpasse den til deres elevtyper. De ønskede at finde ud af, hvad der motiverer Jakob til at blive mere deltagende i fællesskaber og kommunikere sine ønsker og behov med sine omgivelser.

”Vi havde i det hele taget brug for at få redskaber til, hvordan vi bedst udreder, når vi modtager nye elever. Ofte modtager vi elever, som slet ikke har noget kommunikation ’med sig’. Vi vil gerne kunne modtage dem, lave en udredning og få en pejling om, hvad det er for en retning, vi skal gå ift. den enkelte nye elev. Undersøgelsesmetoden og udredningsmaterialet, som vi fandt frem til, havde interview, observation og videoanalyse som veje til at få det nødvendige praksisnære kendskab fra fx Jakobs liv. Viden, der kunne hjælpe os med at finder frem til, hvad der motiverer ham. Så vi begyndte at undersøge Jakobs liv nærmere”, siger Anne Sejersen.

Interview, observation og videoanalyse

Det er ingen tvivl om, at resultatet af arbejdet, som undersøgelsesmetoden Dynamisk udredning var grundlaget for, har haft en stor betydning for den positive udvikling, som Jakob efterfølgende har været igennem. Tilgangen har givet han et mere udadvendt liv, og i dag kommunikerer han mere frit – via symboler, Tegn Til Tale og andre alternative kommunikationsmetoder – med sine omgivelser, end han tidligere har gjort.

Tre meget centrale fremgangsmåder i Dynamisk udredning er interview, observation og videoanalyse. Den viden og erkendelse, som disse metoder når frem til, er vigtig ift. at finde ud af, hvad der helt præcist motiverer Jakob.

Med ny viden og erkendelse om Jakob går fagpersonerne ud og prøver den af i praksis, for igen at observere, optage videofrekvenser, interviewe og blive klogere på ’hvad sker der, når vi gør sådan her? Hvordan reagerer Jakob?

Det er en metodisk cirkelbevægelse, der giver dig en mere og mere specifik viden om fx Jakobs situation og erfaringer med, hvordan du bedst griber relationen til Jakob an – hvordan du finder frem til den motivation, der er afgørende for, at han vil lære nyt og udvikle sig kognitivt.

Her er eksempler på, hvad Mette og Anne fik ud af at arbejde med interviews, observation og videoanalyser:

En nøglering med symboler har ændret Jakobs tilværelse

Undersøgelsesmetoden har betydet, at Jakob er gået fra at være en ny dreng i klassen, som ikke havde symbolforståelse til at være en mere udadvendt ung mand, som flittigt benytter sig af symboler, Tegn Til Tale og andre alternative kommunikationsformer. Det giver ham mulighed for at udtrykke sig ret præcist om, hvilke ønsker, prioriteringer og tanker han gør sig.

Fx har Jakob gennem hele sin skolegang spist det samme i spisefrikvarteret – fire flade med leverpostej. Ved at indføre en spisetavle med en bred variation af symboler, oplevede han en ny spisesituation, hvor han selv kunne vælge, hvad han vil spise til frokost. Pludselig begyndte han at spise meget varieret og ville med ud at handle. Det er stort for et ungt menneske med Downs syndrom og infantil autisme, som hidtil har haft et stort behov for at blive skærmet for omverdenen.

Et andet tiltag, der har ændret Jakobs liv, er de forskellige tematavler, som er i skolens rum. Efter frokost går Jakob ofte sammen med en fra personalet hen til en tematavle og vælger en aktivitet blandt mange forskellige, som han gerne vil lave den eftermiddag. Dette er i dag en del af en fast rutine.

Og så har en nøglering med symboler resulteret i en gennemgribende forandring for Jakob og måden, han administrerer sit liv på.

”Vi har lavet en keyhanger med symboler, som personalet, der har Jakob, har hængende i bukserne. Symbolerne bruger Jakob til at forhandle med, når vi præsenterer dem for ham ift. noget, som han ikke har lyst til. Så kan han bruge de her symboler og fortælle os, hvad han gerne vil i stedet for. Han kan også tage keyhangeren og flytte den over på en af de andre fra personalet, hvis han ikke lige synes, at den, der tager imod ham, er den person, som han allerhelst vil være sammen med. Det er jo stort at kunne i sit liv, når man er underlagt det vilkår, at der er rigtig meget personale i ens liv”, siger Mette Brinch.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at vide mere om komplekse kommunikationsindsatser vedrørende mennesker med funktionsnedsættelser?

Læs videre: