Gå til indhold

Merkantil DEP

Er du lærer på en merkantil erhvervsskole? Så har du muligheden for at tage moduler på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP) målrettet det merkantile område.

NCE har i samarbejde med Business College Syd udviklet Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, så den er målrettet de merkantile erhvervsuddannelser. Som underviser på en merkantil erhvervsskole får du derfor nu muligheden for at gennemføre din DEP sammen med andre lærere fra de merkantile skoler.

Uddannelsen tager udgangspunkt i moduler på DEP, der er særligt tilrettelagt mod det merkantile område. Det betyder, at du vil arbejde med branchespecifikke cases, møde relevante gæstelærere fra virksomheder og videnscentrene på det merkantile område, arbejde med indhold relevant for de merkantile uddannelser, komme i virksomhedspraktik og arbejde med udgangspunkt i din egen praksis på modulet.

Tilrettelæggelse

Modulerne tilrettelægges som blended learning forløb, hvor du vil opleve en kombination af flipped classroom, online undervisning og fremmødeundervisning. Fremmødeundervisningen tilrettelægges som internat, der foregår i skønne omgivelser på BC Syds skolehjem i Mommark. Her får du mulighed for at overnatte sammen med lærere fra andre merkantile skoler.

Vejledning og eksamen foregår online.

Tilmelding

Du kan se, hvilke moduler, du kan tilmelde dig herunder. Vi udbyder mindst et modul pr. semester, og det vil være muligt for dig at gennemføre hele DEP med merkantilt fokus på 3 år.

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere? Så er du meget velkommen til at kontakte os.

Christina Hartmann Nielsen

Specialkonsulent

+45 51 38 03 81

Jesper Bitsch Bierbaum

Uddannelseschef på Business College Syd

+45 21 76 48 98

Har du praktiske spørgsmål til overnatning og forplejning kan du kontakte kursussekretær Kristina Baand Evers.

Kristina Baand Evers

Kursussekretær

+45 73 40 79 12