En værdig ældrepleje

Er du leder, og har du i dit arbejde fokus på, hvordan du understøtter dine medarbejdere i at arbejde endnu mere systematisk med værdig ældrepleje? Så læs videre, for her kommer gode råd og input til den faglige samtale på din arbejdsplads fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

1 – Giv plads til faglig sparring og refleksion

Når ledere, på trods af stramme budgetter og effektiviseringsplaner, får etableret en mere systematisk tilgang til værdig ældrepleje, får de skabt faglige rammer for refleksion i hverdagen. Her kan supervision, faglig sparring og feedback være gode metoder, som giver personalet mulighed for at reflektere over hinandens ressourcer, fagligheder og borgerne behov – hvordan opgaverne skal gribes an ift. den enkelte.

2 – Blik for personen

Lad personen være i fokus, og lad tilgangen var relationsstyret – ikke opgavestyret.

Kompetencecenter for Patientoplevelser offentliggjorde i 2020 en rapport, hvor de så på ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed i mødet med sundhedsvæsenet. Her peger borgerne bl.a. på, at de mangler fokus på deres behov og ønsker – at deres viden ikke inddrages aktivt i behandlingen.

Det er derfor vigtigt, at vi har blik for personen og er opmærksomme på, hvilke relationer der er i spil, når vi er sammen med borgerne. Spørge ind til den enkelte borgers ønsker og behov. I rapporten havde fx borgere, som var relativt selvhjulpne, et ønske om større grad af involvering og selvbestemmelse, hvorimod de mere svækkede borgere ønskede, at personalet i højere grad tog ansvar for at vurdere og planlægge information, støtte og omsorg.

3 – Træf beslutningen ude hos borgeren

En organisation, der understøtter værdig ældrepleje, giver personalet og ledelsen mulighed for at indtage det faglige såvel som borgerens perspektiv – og dermed tilladelse til at træffe beslutningerne ude hos borgerne eller så tæt på borgeren som muligt. I den sammenhæng skal ledelsen udvise tillid og turde uddelegere ansvar.

Det stiller også krav til personalet, der skal kunne tage et større ansvar og i højere grad udøve kollegial ledelse.  Lederne skal turde give slip på kontrollen og tænke ledelse som en værdiskabende rolle, som er med til at sætte retningen, så medarbejderne i samarbejde med borgerne og de pårørende kan træffe de rigtige valg i den konkrete situation.

4 – Hold fast i jeres værdier

Det værdisæt, som I er enige om er gældende på jeres arbejdsplads, er en ledetråd i hverdagens travlhed. Det er et fælles blik på, hvad kerneopgaven er, og hvordan den løses optimalt. Holder du fast i dette værdisæt har du et styringsredskab, som hjælper dig med at prioritere i de mange og komplekse opgaver.

En leder fortalte, at de havde en kerneværdi, der hed ”Aktiv i eget liv”. Da coronarestriktionerne i foråret 2020 satte ind, og de var nødt til at lukke ned for besøg fra pårørende og fælles aktiviteter, lavede de en detaljeret plan for, hvordan de kunne forsætte med denne kerneværdi, men nu i mindre fora. Det bevirkede, at både borgerne og personalet under hele nedlukningen var i stand til at opretholde en meningsfuld hverdag.

5 – Hvad er formålet med indsatsen?

Personalet er altafgørende for, at vi kan tilbyde en værdig ældrepleje. Det er dem, som er hos borgerne i det daglige og i den enkelte situation. De skal vurdere, hvilken indsats der skal sættes i værk, i hvilken grad borgeren skal inddrages og hvordan.

Disse mange interesser og hensyn betyder, at det er vigtigt at stille hinanden spørgsmål som fx: Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke fagligheder skal i spil? Hvilke værdier baserer vi indsatsen på? Hvad betyder det for samarbejdet blandt personalet og i relation til borgeren?

Kontakt