Kommunikation (PD)
Lær at håndtere kommunikative problemstillinger i praksis og at reflektere over og forbedre dine kommunikative strategier og handlemuligheder.
Dette modul på 10 ECTS er en del af den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Om modulet
Modulet er for dig, der ønsker at udvikle din kommunikative praksis i samspillet med borgere og brugere, samarbejdspartnere og kolleger samt studerende, elever og børn i din daglige professionelle praksis.
Det er målet, at du gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at:
- deltage selvstændigt i udvikling af egen professions kommunikative praksis
- udvikle kommunikation og samarbejdsrelationer i og uden for eget fagområde
- forholde dig kritisk reflekterende til egne kommunikative strategier
For at opnå disse kompetencer skal du:
- have viden om kommunikationsteorier og metoder
- have indsigt i forskellige kommunikative strategier og handlemuligheder
- kunne reflektere over kontekstens og relationens betydning for kommunikation
- kunne anvende forskellige kommunikationsredskaber, herunder eksempelvis dialog, aktiv lytning og kropssprog
- kunne anvende teori og metode i relation til kommunikative problemstillinger i egen praksis
- kunne begrunde og udvælge relevante kommunikative strategier og handlemuligheder i egen praksis i relation til udvalgte målgrupper
- kunne vurdere kontekstens og relationers betydning for kommunikationen
Tilmelding
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os.
Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Betingelser for framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding
Forår 2024
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.
Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk
Åbningstider
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 9.00-14.00
Onsdag: kl. 11.00-14.00