Gå til indhold

Se status på din ansøgning på nemStudie.dk

Forandringer i organisationer

Forstå, hvorfor forandringer ofte møder modstand, og hvordan modstanden kan overkommes

På kurset lærer du, hvordan du hjælper dig selv og dine kolleger effektivt gennem forandringer med størst muligt engagement hos alle og med mindst mulig risiko for stress og tab af værdifulde ressourcer.

Det faglige indhold

Gennem teori og praktiske cases trænes du i at forstå typiske reaktionsmønstre ved forandringer og i, hvordan du ved accept og konstruktiv kommunikation kan facilitere en effektiv forandring med positiv energi. På kurset kommer vi blandet andet ind på:

  • typiske reaktionsmønstre ved forandringer
  • typiske motivationsmønstre
  • teamdynamik ved forandringer
  • hvordan er jeg som rollemodel i forandringer

Det får du ud af kurset

Efter kurset har du øget indsigt i dine egne muligheder for at påvirke, hvordan du selv og dine kolleger gennemfører forandringer – uanset om det er forandringer du selv eller andre har besluttet.

Virksomhedens udbytte

Arbejdspladsen kan forvente, at medarbejderen har øget selvindsigt vedrørende forandringer og har brug for at øve sig i (dele af) kursets indhold. Der vil eventuelt være brug for støtte eller sparring i denne træning.

Hvem deltager?

Kurset henvender sig til alle, som skal gennemføre eller deltage i forandringer i en organisation.

Tilmelding

Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.

Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes til din e-Boks.

Tilmelding er bindende fra fristens udløb.

Tilmeldinger efter fristens udløb er bindende fra tilmeldingsdatoen. Hvis du bliver forhindret eller syg, har din arbejdsplads altid mulighed for at sende en anden medarbejder.

Husk venligst at give os besked hvis en anden medarbejder skal overtage pladsen. Kursusafgiften refunderes ikke ved afbud/fravær. Alle afmeldinger og ombytninger skal sendes skriftligt til kursus@kp.dk

Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med “(+ moms)”.

Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes til din e-Boks.

Der udstedes ikke bevis for en temadag.

VIGTIGT!

Er en tilmeldingsfrist overskredet, kan du stadig tilmelde dig, hvis knappen “Ansøg” er grøn.
Hvis det er første gang, du tilmelder dig et kursus i vores nye tilmeldingssystem, skal du undervejs bekræfte din e-mailadresse via en mail, som er sendt til den mailadresse, du angiver. Ellers går din tilmelding ikke igennem.
Du modtager din kvittering for tilmelding på mail tidligst tre timer efter, du har tilmeldt dig.

Forandringer i organisationer

Start- og slutdato

28.09.21 - 29.09.21

Tilmeldingsfrist

27.08.21

Pris

7.100 kr.

Hvor

Tagensvej 18

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Åbningstid i uge 27, 28, 29, 30 og 31:
Mandag – fredag kl. 9.00 – 12.00

Normale åbningstider:
Mandag til torsdag kl. 9.00-14.00
Fredag kl. 11.00-14.00

Helle Pehrson

Konsulent

+45 51 38 04 55