Gå til indhold

En dag i hackernes spor – it- og cybersikkerhed i praksis

Følg et cyberangreb fra start til slut og få indblik i værktøjerne til at opdage, forebygge og håndtere det i din organisation.

Om kurset

Det får du ud af kurset

Du får en grundlæggende forståelse for, hvordan cyberangreb udvikler sig, og hvordan du kan styrke sikkerheden i din egen hverdag.

Du lærer at:

  • Genkende de mest almindelige angrebsmetoder som phishing og ransomware
  • Forstå de typiske konsekvenser for drift, data og borgere
  • Identificere enkle værktøjer til at forebygge og håndtere sikkerhedshændelser
  • Få indblik i, hvordan lovkrav, standarder og sikkerhedskultur spiller en rolle i det samlede billede

Det faglige indhold på kurset

Kurset tager udgangspunkt i en case, hvor vi følger et cyberangreb trin for trin.

Undervejs ser vi på:

  • Angrebets indgang: phishing, svage adgangskoder og social engineering
  • Når angrebet breder sig: malware, ransomware og adgangsrettigheder
  • Konsekvenserne: driftsstop, databrud og omdømme
  • Forsvaret: tekniske tiltag, awareness og beredskabsplaner
  • Korte nedslag i lovkrav, standarder og organisatoriske arbejdsgange (f.eks. NIS2 og ISO-inspiration)

Om undervisningen

Undervisningen veksler mellem oplæg, casegennemgang, dialog og små øvelser. Vi arbejder praktisk med at analysere et angreb, identificere relevante forsvarstiltag og reflektere over, hvordan arbejdsgange og kultur kan justeres på egen arbejdsplads.

Udbytte for arbejdspladsen

Arbejdspladsen får en medarbejder, der:

  • Er bedre rustet til at opdage og reagere på trusler i tide
  • Kan omsætte viden til sikker adfærd i praksis
  • Har fået en introduktion til organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer
  • Bidrager til at styrke både sikkerhedsniveau og sikkerhedskultur i hverdagen

Hvem deltager?

Kurset er målrettet medarbejdere og ledere, som ønsker en praktisk introduktion til it- og cybersikkerhed.

Der kræves ingen tekniske forudsætninger, nysgerrighed og interesse er nok.

Underviser

Daniel Sune Kristensen, erfaren specialist i cybersikkerhed og risikostyring med baggrund i både statslige og samfundskritiske organisationer. Daniel er uddannet Cand. Soc. i International Sikkerhed & Folkeret og har flere års erfaring med at omsætte komplekse sikkerhedsemner til konkrete værktøjer og cases i praksis.

Tilmelding

Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.

Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
    • at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?

Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:

  • Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk
  • Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.

Kursus

Københavns Professionshøjskole (KP)

Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.

Der udstedes ikke bevis for en temadag.

Efterår 2026

En dag i hackernes spor – it- og cybersikkerhed i praksis

Start- og slutdato

17.09.26

Tilmeldingsfrist

06.08.26

Nummer

1175982

Ledighed

Ledige pladser

Pris

Privatpersoner betaler moms, og virksomheder betaler ikke moms.

4.000 kr.

3.200 kr. ekskl. moms

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

Hvornår

Se alle datoer

En kursusdag: kl. 9.00 - 16.00 d. 17.09.2026

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Helle Pehrson

Konsulent

+45 51 38 04 55