Derfor kan man ikke bare få sine medarbejdere til at gå på kompromis

Af Nana Vaaben, Kristian Gylling Olesen, Martin Gylling og Sarah Lisa Grams Davy

Men det er ikke verdens bedste idé at sige netop sådan, når der er tale om velfærdsprofessionelle, der føler sig pressede, fx lærere, sygeplejersker, jordemødre, pædagoger, socialrådgivere, politifolk eller andre professionelle i samfundets centrale velfærdsinstitutioner.

Det konkluderes bl.a. i en netop afsluttet undersøgelse om trivsel og motivation gennem arbejdslivet i uddannelsessektoren, som Københavns Professionshøjskole står bag.

Den slags udsagn er nemlig med til at individualisere ansvaret og gøre det til den enkelte medarbejders eget problem. At man skal lære at leve med den dårlige samvittighed og følelsen af at svigte borgeren som en naturlig konsekvens af det store arbejdspres.

De nævnte medarbejdergrupper har vidt forskellige fagligheder, men de er fælles om at have valgt deres profession, fordi de ønsker at gøre en forskel for fx elever, patienter, børn eller borgere. Hvis de efter endt uddannelse oplever, at de bliver nødt til at gå på kompromis med præcis det, som fik dem til at vælge deres profession, mister arbejdet sin mening.

Velfærdsprofessionelle er uddannet til at udøve skøn i komplekse sammenhænge, men hvis man oplever at skulle gå på kompromis, med det, man skønner rigtigt, bliver professionalismen tilovers og sætter sig som en følelse af at skylde og svigte. Så melder den eksistentielle tvivl sig: ”Kan jeg se mig selv og andre i øjnene?”. ”Vil jeg være sådan?”, ”Vil jeg have det sådan?”, ”Er jeg overhovedet det rigtige sted?”

Medarbejdernes samvittighed som vilkår

I lyset af den seneste tids rekrutterings- og fastholdelsesproblemer på hospitaler, i skoler, vuggestuer og andre centrale velfærdsinstitutioner, er det vigtigt som leder at have øje for, at det ikke kun er den økonomiske ramme, der udgør et såkaldt ledelsesmæssigt vilkår.

Medarbejdernes samvittighed og følelsesmæssige engagement i arbejdet er også et vilkår, man ikke kan se bort fra som leder. Det gør dog ledelse og organisering af velfærdsprofessionelt arbejde til en særdeles vanskelig opgave.

De mennesker, der søger ind i de nævnte professioner, er typisk drevet af en lyst til at gøre en forskel for borgeren, og netop derfor kan man ikke bare beslutte, at de skal lade samvittigheden blive hjemme og nøjes med at gøre det, de får besked på.

Eller rettere: Hvis man gør det, risikerer man at miste dem.

Eller også kan der ske det, at medarbejderne oplever moralsk stress og begynder at arbejde uden om systemerne og under radaren for alligevel at kunne gøre det, deres samvittighed og professionalisme byder dem at gøre – og det er ikke bæredygtigt.

Fra individuelle overlevelsesstrategier til fælles organisatoriske løsninger

Derfor er der ingen vej uden om. Medarbejdernes samvittighed er et vilkår, som ledere bliver nødt til at forholde sig til, selvom det kan gøre ledelsesopgaven kropumulig. Målet må være, at individuelle overlevelsesstrategier så vidt muligt bliver overflødige, og det bliver et ledelsesmæssigt og organisatorisk anliggende at sørge for, at man ikke får dårlig samvittighed af at gå på arbejde i samfundets centrale velfærdsinstitutioner.

Missionsdrevet forskning i ledelse af fagprofessionelt arbejde

På Københavns Professionshøjskole har vi gjort det til vores mission at hjælpe med at løse denne gordiske knude. Det er helt nødvendigt, hvis vi som samfund skal sikre os, at der også i fremtiden er mennesker, der både kan og vil arbejde i de centrale velfærdsinstitutioner.

Vi har netop afsluttet en undersøgelse om trivsel og motivation gennem arbejdslivet i uddannelsessektoren og er i gang med et forskningsprojekt om at have samvittigheden med på arbejde i politiet, på skoler og i ældreplejen. Og vi stopper ikke her.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan du som leder forebygger moralsk stress og skyggearbejde blandt dine medarbejdere, og hvordan du skaber et godt psykisk arbejdsmiljø i din organisation? Se her:

Eller vil du læse om dine muligheder for kompetenceudvikling og faglig udvikling inden for ledelsesområdet? Se her: