Gå til indhold
Laborant igang med arbejde

Den grønne dagsorden har sneget sig ind i laboratorierne

”Det er et spørgsmål om tid, før investorer og fonde stiller grønne krav til laboratoriearbejdet”, siger Nikoline Borgermann, der er ekstern underviser på KP og Sustainable Research konsulent hos Ava Sustain.

Hvis vi vil finde bioteknologiske løsninger, der bidrager til at gøre planeten grønnere og mere bæredygtig, så kan vi ikke undvære laboratorierne. Men samtidig efterlader laboratoriearbejdet et heftigt miljø- og klimaaftryk på planeten, da arbejdet benytter sig af enorme mængder ressourcer. Akademiske forskningslaboratorier producerer ca. 5,5 millioner tons plastikaffald om året på verdensplan. De bruger enorme mængder strøm, vand, reagenser og plastikprodukter. Derfor er miljø- og klimaaftrykket af dit laboratoriearbejde typisk 3-10 gange større end aftrykket fra dit privatliv.

Det er helt nødvendigt, at vi ændrer dette miljø- og klimaaftryk ifm. laboratoriearbejdet og skaber et mere grønt fokus, mener Nikoline Borgermann, der arbejder som Sustainable Research konsulent hos Ava Sustain og ekstern underviser på KP.

”Vi står i et kæmpe dilemma: Vi forsøger at bidrage positivt til verden med vores laboratoriearbejde, og samtidig bidrager vi til klima- og miljøproblemer.

Det allerbedste, vi kan gøre, er at lave det samme vigtige arbejde i laboratorierne, men med færre ressourcer og mindre affald til følge”, siger Nikoline Borgermann.

Fremtiden er grøn

Flere og flere virksomheder og universiteter er allerede begyndt at fokusere på bæredygtige laboratorier, og det er et spørgsmål om tid, før investorer og fonde stiller grønne krav til laboratoriearbejdet, mener Nikoline Borgermann.

”I fremtiden bliver det også svært at rekruttere ansatte, hvis virksomheden ikke har en grøn profil. For Gretas generation vil helt sikkert ikke arbejde i laboratorier, som ikke arbejder aktivt med at reducere deres aftryk på planeten”, siger hun.

Derfor kigger vi ind i en grøn fremtid, hvor bæredygtige laboratorier og en klimavenlig omgang med fx plastikobjekter, petriskåle og celleflasker er en naturlig del af det at udføre sit arbejde i laboratoriet.

Tre gode råd til en mere klimavenlig adfærd i laboratoriet

Få her Nikoline Borgermanns gode råd til, hvordan du kan bidrage til et mere grønt fokus i dit laboratorie:

1. Reducer plastik ved at bruge det mindst mulige plastikobjekt, som opfylder dit behov. Det gælder blandt andet falconrør, eppendorfrør, petriskåle og celleflasker. Helt generelt er minimalisme et nøgleord i grønt laboratoriearbejde.

2. Reducer energiforbruget i laboratoriet ved at lave fælles aftaler om slukkeregler/-rutiner — selvfølgelig uden at det går ud over arbejdsflowet i laboratoriet. Der er meget udstyr, som står tændt uden at blive brugt, og det sluger en masse strøm. En lille varmeplade, der står på 95C, bruger f.eks. lige så meget strøm som halvanden fryser på -20C. Og et 10 L vandbad på 37C bruger lige så meget strøm som 2 små køleskabe.

3. Når du kan, så brug glas i stedet for plastik eller genbrug engangsplast så meget, som det er muligt. Ofte kan engangsplastik bruges flere gange, hvis det skylles og evt. steriliseres imellem brug.’

Er du interesseret i kompetenceudvikling inden for miljø og innovation i laboratoriet?

Se her, hvad Københavns Professionshøjskole kan tilbyde: https://www.kp.dk/videreuddannelser/miljoe-og-innovation/