“De er kimen til et reelt kvalitetsløft af psykiatrien”

Med et bredt flertal bag sig har regeringen præsenteret en ny 10-årsplan, der skal løfte psykiatriområdet og sikre bedre behandling til borgere med psykiske vanskeligheder.

Pauline Hagensen, chefkonsulent på Københavns Professionshøjskoles videreuddannelsesområde, kalder det for ”glædeligt, at planen har et tværsektorielt fokus. For hvis vi skal skabe et reelt kompetence- og kvalitetsløft i psykiatrien, skal den tværfaglige gruppe af velfærdsprofessionelle – fx socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker – have en central rolle. De er kimen til et reelt kvalitetsløft af psykiatrien.”

Tværfaglige og helhedsorienterede løsninger i psykiatrien

Med 500 millioner kroner om året i de næste 10 år vil regeringen og aftalepartierne med psykiatriplanen i hånden bl.a. styrke ‘forskning og udvikling’ og ‘de tværfaglige og evidensbaserede miljøer i psykiatrien’.

I alt dækker psykiatriplanen over 10 forskellige indsatser inddelt i fem prioriterede områder.

(Artiklen fortsætter efter den gule boks).

Den tværfaglige og helhedsorienterede tilgang til psykiatrien, som de prioriterede områder bl.a. henviser til, gør det nemmere at fokusere på at arbejde videre med de tværgående muligheder på området. For det er der, at meget af udviklingsarbejdet ligger, mener Pauline Hagensen.

”Skal vi i mål med et kvalitetsløft i psykiatrien, er det nødvendigt at arbejde med denne tilgang og få kompetenceudvikling, der understøtter de tværfaglige og -sektorielle elementer”, siger Pauline Hagensen.

Det er Gitte Rom, lektor på Københavns Professionshøjskoles Institut for Sygepleje, enig med hende i:

”For at komme i mål med psykiatriplanen skal vi se nærmere på vigtigheden af, at de mange forskellige fagligheder i psykiatrien ikke blot skal anvende deres monofaglige ekspertise, men i høj grad også sikre gode overgange på tværs af fx behandlings- og socialpsykiatrien og mellem myndighed og støttetilbuddene”, siger Gitte Rom.

Gode overgange er vigtige

Der er enighed om, at gode overgange i et støtteforløb har stor betydning og værdi for borgeren og hele det tværprofessionelt forløb. Det betyder også, at fagpersoner ikke kun har brug for ny viden om deres eget fag, men også om de fagligheder, som de samarbejder med.

”Gennem årene er der iværksat en større omorganisering af behandlingspsykiatrien, der har betydet at flere sengepladser er blevet nedlagt, og borgerne i meget højere grad bliver tilbudt ambulant behandling. Denne omorganisering kræver, at vi i dag har et øget fokus på borgerens hverdagsliv og helhedssituation. Det betyder, at vi har brug for viden om både de sundhedsfaglige og psykosociale indsatser, og så vi kan indgå i samarbejdet i et øget tværprofessionelt og tværsektorielt miljø”, Siger Gitte Rom, lektor på KP’s Institut for Sygepleje.

Samarbejdet mellem fagområder stiller krav til medarbejdernes tværfaglige og -organisatoriske kompetencer.

Uden de velfærdsprofessionelle bliver det svært at løfte psykiatrien

Det er velkendt, at afdelinger og ansatte i psykiatrien har brug for flere hænder og kolleger. Af samme årsag kan områderne ’Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer’ og ’Forskning og udvikling’ også vise sig at være de to vigtigste punkter i psykiatriplanen.

Uden et fagligt udviklende miljø – hvor medarbejderne bidrager med ny viden til støtten af personer med psykiske vanskeligheder og mærker, at de gør en forskel – bliver det svært at fastholde dygtige medarbejdere og tiltrække nye.

”Psykiatriplanen vil bl.a. styrke forskningen på området, fordi vi ved, at det kan højne prestigen ved at arbejde i psykiatrien og dermed fremme både rekrutteringen og fastholdelsen af ansatte. Det er godt. Men jeg håber, at der i udmøntningen af psykiatriplanens fokus på forskning, evidensbaseret faglighed og kvalitetsløft også bliver tænkt i, at psykiatriens medarbejdere ikke blot tæller læger og psykiatere.

Hvis ikke den meget store og særdeles tværfaglige gruppe af velfærdsprofessionelle – fx socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker – får en central rolle i kompetence- og kvalitetsudviklingen af sektoren, så bliver det svært at løfte psykiatrien og skabe den ønskede kvalitet på gulvet. For det er de velfærdsprofessionelle, der er tæt på borgerens virkelighed. Det er dem, der skal skabe den praksisnære forandring, der er så hårdt brug for i psykiatrien”, siger Pauline Hagensen.

Kontaktperson